BEIJING – De kinesiske patentkontorer har travlt. For hvis det står til centralregeringen skal Kina være det land i verden med allerflest registrerede patenter. Og denne massive satsning kan meget vel komme til at gå ud over udenlandske virksomheder, lyder advarslen fraHenrik G. Jacobsen, jurist og indehaver af firmaet The IPR Company, der rådgiver firmaer om immaterielle rettigheder.
”Det er helt tydeligt, at den kinesiske regering gør alt for at motivere virksomheder og enkeltpersoner til at registrere patenter, så de kan blive verdens mest innovative land. Staten subsidierer angiveligt hele området. Vi modtager meldinger om, at det er gratis at registrere teknologier, og at kinesiske virksomheder kan opnå skattefordele og andre former for bonus, hvis de registrerer tilstrækkeligt mange patenter,” siger Henrik G. Jacobsen.
Ifølge juristen er den nyeste problemstilling, at rigtig mange kinesere nu går ud og registrerer patenter, der allerede har været registreret andre steder i verden. Det betyder, at man som udenlandsk firma risikerer at få ”stjålet” sin teknologi.
”En af mine klienter opdagede, at begge hans underleverandører havde registreret hans teknologier som patenter, brugsmodeller og designrettigheder. Det burde rent juridisk slet ikke kunne lade sig gøre, men det har vi set adskillige eksempler på. En ny kinesisk patentlov fra 2010 gør det ikke bedre, for hvis kineseren så videreudvikler på din teknologi, så kan man ikke nødvendigvis trække den ud af Kina igen,” forklarer Henrik G. Jacobsen og konstaterer, at det ikke bare lovgivningsmæssigt men også i praksis begynder at tage form af en protektionisme, han ikke har oplevet tidligere:
”Det kan det være slemt nok at få sit varemærke taget af en kineser, men når det også kommer til at gå ud over patenter og know-how, så er det tunge problemer, som mange danske virksomheder nok endnu ikke har taget højde for,” mener juristen.
AF PIA ELERS
Børsen. 11. October 2011
Danske firmaer er for blåøjede
BEIJING – Danske virksomheder sløser med deres varemærker i Kina. Kun 38 ud af 156 danske virksomheder har brugt 8000 kroner på at registrere deres brand i Kina. Konsekvensen er, at et stærkt voksende antal kinesiske virksomheder nu overtager danske varemærker.
For blot et par måneder siden kom det frem, at kinesiske virksomheder havde tilegnet sig kendte danske varemærker som Carlsberg og Stelton . Det er dog kun toppen af isbjerget, fremgår det af en undersøgelse foretaget af generalkonsultatet i Guangzhou
......
Generalkonsulatets undersøgelse viser altså, at kun 38 firmaer ud af i alt 156 har registeret deres varemærke i Kina, og det vækker undren hos ejeren af rådgivningsfirmaet The IPR Company, Henrik G. Jacobsen, der er tidligere har været ansat hos B&O og LEGO for at varetage deres immaterielle rettigheder.
”Når jeg tænker på, hvor meget det her har været omtalt i medierne, så er jeg da forbløffet over, at så mange virksomheder stadig ikke har dækket sig ind.Generelt mener jeg danske firmaer er for blåøjede. Vi er forkælede med et velfungerende retssystem, og at man kan stole på hinanden. Det holder bare ikke i en global konkurrencesituation. Jeg kan se, hvordan flere og flere kommer i klemme. Som regel kommer de først til os, når de har brændt halefjerene, og så er der tale om ren brandslukning, hvor det drejer sig om at minimere det beløb, de skal betale for at få deres varemærke tilbage,” siger Henrik G. Jacobsen.
Han understreger, at det sådan set er lovligt for kineserne at registrere andres varemærker. Det handler om ”first to file” – altså hvem der kommer først hen til patentkontoret og afleverer en ansøgning. Men han tilføjer, at den måde, det foregår på, leder tanken hen på organiseret kriminalitet, hvor det drejer sig om at tjene penge på andres fejltagelser:
”Jeg vil i hvert fald råde alle danske firmaer, der overvejer på et eller andet tidspunkt at operere i Kina, at få deres varemærke registreret så hurtigt som muligt. Det koster kun omkring 8.000 kroner, og registreringen gælder i 10 år. Man skal dog lige være opmærksom på, at der også følger en brugspligt med. Hvis man har opnået varemærkeregistrering i Kina, skal man via annoncer eller på anden viskunne dokumentere, at varemærket har været brugt inden for de seneste tre år. Ellers kan enhver kineser begære det slettet og herefter overtage det. Den slags sager har endnu ikke ramt så mange danske virksomheder, men det vil det ganske givet, når kineserne opdager dette smuthul,” advarer Henrik G. Jacobsen.
.....
AF PIA ELERS
Dansk VVS, månedsmagasin oktober 2011
Til kamp mod kopister
UNIKT? Op mod ti procent af den samlede verdensmarked består af kopiprodukter, og producenterne i vvs-branchen er heller ikke forskånet for kopister, viser en rundringning. Jurist og rådgiver på området opfordrer producenter til at tage beskyttelse af produkter alvorligt, blandt andet fordi det er svært at forudse, hvornår man har skabt en evergreen
Kopiering og plagiering af vvs-produkter er et udbredt fænomen, og noget som langt de fleste producenter har været ude for i større eller mindre grad. Producenternes holdning til det varierer til gengæld mere. Fra den nådesløse producent, der har lagt en strategi for at dæmme op for kopieringen til den noget mere afslappede producent, der joker med, at de ved, at de har ramt noget rigtigt, når det straks bliver kopieret i Kina. Henrik G. Jacobsen, der er jurist og indehaver af The IPR Company, som rådgiver virksomheder om immaterielle rettigheder og internationale IPR-udfordringer, siger, at det er et billede han kan genkende fra de fleste andre brancher.
- Det brogede billede med at nogle producenter er meget strikse, mens andre er mere afslappede er meget repræsentativt for designproducenter. Kopiering skiller simpelthen vandene. Jeg møder ofte holdningen om, at det er en cadeau at blive kopieret, men det synes jeg er en farlig holdning. Blandt andet fordi det jo er svært at forudsige, hvornår man skaber en evergreen. Bare tænk på Volas Arne Jacobsen-armatur – det er jo ikke sikkert at de dengang i 60’erne var helt klar over, hvor langtidsholdbart det produkt var, siger Henrik G. Jacobsen og fortsætter:
- Og en ud af flere juridiske udfordringer er, at vi på det her område arbejder med nogle begreber der handler om passivitet og stiltiende accept, der går ud på, at hvis man har været bekendt med rettighedskrænkelser gennem længere tid uden at imødegå det aktivt, så kan man i praksis miste sine juridiske argumenter – og dermed muligheden for effektivt at kunne håndhæve sine rettigheder. - Så hvis man alligevel ikke har tænkt sig at sige ”B”, kan det vel dårligt betale sig at sige ”A” og bruge mange ressourcer på rettighedsbeskyttelse. Hvis man har opnået immaterielle rettigheder som patent eller designbeskyttelse, så bør man absolut benytte disse i påkommende tilfælde i stedet for at forholde sig passiv, siger Henrik G. Jacobsen.
Den nådesløse
Èn af de producenter på vvs-området, som bestemt ikke går ind for stiltiende accept, er Unidrain, der producerer vægmonterede afløb til badeværelset. De er direkte gået ud i pressen med, at de tager kampen op mod plagiering og kopiering.
- Vi mener, at vi for otte år siden lavede et revolutionerende produkt, og det har vi taget patent på, og det vil vi forsvare indædt. Og vi kan se, at der er mange producenter af afløb, der har lavet et lignende produkt og altså krænker os. P.t. ligger vi ikke søvnløse om natten på grund af vores marked i Danmark og det øvrige Norden, for her kender installatører og kunder Unidrain, men vores pressemeddelelse var et klart signal til konkurrenter med kopiprodukter om, at vi vil give dem kamp til stregen, siger Peter Clausen, der er bestyrelsesformand i Unidrain og CEO i den svenske Purus-koncern, der ejer Unidrain.
Han forklarer, at strategien er, at Unidrain kun kører en sag ad gangen, som de bruger en masse krudt på.
- Vi identificerer en sag, som vi mener, har stor betydning og som er principiel, så den kan danne en præcedens eller et retsgrundlag, som vi siden kan arbejde videre med. Så lige nu bruger vi stor energi på en sag i Tyskland for at vise, at man ikke kan messe med os, forklarer Peter Clausen, der kalder Unidrain for nådesløs i disse sager.
- Patentforsvar er en tung og dyr proces, men der er ingen tvivl om, at vi vil gå hele vejen for at beskytte vores opfindelse. Så vi er villige til at bruge mange penge og meget tid på disse sager, og hvis vi kan få krænkeren tvunget til at bryde alle de kopierede gulvafløb op, som de har installeret og betale prisen for en udbedring, så er det det vi går efter.
Henrik G. Jacobsen synes det er rigtig fornuftigt at have en strategi for, hvordan man beskytter sine produkter.
- Omkring 80-85 procent af de danske virksomheder har slet ikke en strategi på det område, og det kan være farligt, når man anslår, at op mod 10 procent af den samlede verdenshandel består af kopiprodukter. Størstedelen af europæiske firmaer fører en lidt tilfældig kamp mod kopister eller slet ikke nogen, siger Henrik G. Jacobsen, der slår fast, at man som virksomhed desværre er nødt til at køre en kontinuerlig og sej kamp mod kopisterne.
- Desværre kan man ikke være udfarende på forhånd og have en strategi om, at hvis jeg én gang slår hårdt ned, så kan kopisterne lære det. Jeg har selv været ansat i en stor, dansk virksomhed med et meget stærkt produkt og brand, og selv om vi slog benhårdt ned, så havde vi flere hundrede sager om året. Der kommer hele tiden nye generationer af kopister, og er brandet eller ideen stærk nok og den potentielle indtægt lukrativ, så kaster de sig ud i det.
En gråzone
Langt de fleste af de producenter, som Dansk VVS har talt med, kender til at blive kopieret og har i hvert fald en enkelt sag kørende i øjeblikket. Det gælder for eksempel for Duravit Danmark A/S.
- Vi ser rigtig mange kopier af vores produkter. Nogle gør vi noget ved og andre griner vi af. Mange kinesiske produkter er så dårlige, at de kun er til at grine af, mens vi går benhårdt efter de grove eksempler. Nogle kopierer så godt, at vi næsten selv kan blive snydt og tro at det er vores eget design, siger Jesper Langberg, administrerende direktør for Duravit Danmark A/S.
Aktuelt har de to sager kørende. Han forklarer, at det typisk er udenlandske producenter, der kopierer, men at det også forekommer, at det er danske firmaer, der bestiller produkterne hos dem.
- I sagerne går vi efter, at de trækker kopiprodukterne ud af markedet. Vi gør det for at beskytte vores rettigheder og ikke for at tjene penge. Sagsomkostningerne er jo også pæne, men hvis det er grelt, kan det jo true os på levebrødet og så sætter vi hælene i. Men det er en svær gråzone at agere i. Hvad er en kopi? Hvad er inspiration? Efterhånden kan vi se, når en sag er håbløs, og så lader vi den flyve. Der er jo advokater, der er specialiseret i at udnytte, at det er en gråzone, forklarer Jesper Langberg.
En C-tud er en C-tud
At hele kopieringsdiskussionen er en gråzone, er en disput mellem producenterne Ideal Standard og Damixa et eksempel på. For 10 år siden sendte Børma/Ideal Standard etgrebs-køkkenarmaturet Geometry på markedet, og siden er Damixa kommet med køkkenarmaturet Osier, der ifølge Ideal Standard er en tro kopi.
- Kopisterne agerer typisk i Kina, men dette er et eksempel på hvor tæt danske producenter også kan gå på hinanden. Det er svært at vurdere det økonomiske tab for os ved at Damixa har lavet Osier, men da de sælger deres armatur billigere i byggemarkeder og forbrugerne ikke kan se forskel, så er der da et tab, siger Morten Skjelmose, teknisk chef i Ideal Standard.
Derfor sendte de for halvandet år siden et brev til Damixa om, at de mente, de blev kopieret. Til det siger Damixas administrerende direktør, Lars Bladt:
- Og vi skrev et brev tilbage til Ideal Standard, hvor vi beskrev alle de punkter, hvor vores produkt adskiller sig fra deres, for vi kopierer ikke. Det er slet ikke vores metier, for vi har designere til at lave vores egne produkter.
Han tilføjer:
- Men når det så er sagt, så agerer vi jo altså i en branche, hvor det handler om at bøje noget forkromet metal. Så hvis det handler om standardprodukter, og du går en tur i Bauhaus, vil du altså se flere armaturer, der har visse lighedspunkter. Jeg kan finde mange der minder om Geometry og Osier - en C-tud ligner altså en C-tud, for en messinghane med høj tud bøjer i et C. Og vandhaner har jo en kartouche, der styrer flow og temperatur, og de har altså de dimensioner, som de har, så det smager også hurtigt lidt af fisk, siger Lars Bladt, der mener, at man må leve med en vis grad af sammenfald i branchen.
- Ellers kan vi jo alle sagsøge verden rundt. Min holdning er, at hvis der er 20-40 procent variation fra et produkt, så er det o.k. Og selv skelner vi mellem om det er dårlige kopier i Kina eller direkte kopier i Danmark. I de sidste tilfælde så farer vi frem og i de første så plejer vi lidt humoristisk at sige, at vi nok har ramt noget rigtigt, når kineserne gider kopiere det.
Efter svarbrevet til Ideal Standard hørte Lars Bladt ikke mere fra konkurrenten, og det har han tolket som om de mente, at der ikke var en sag alligevel. Men Morten Skjelmose siger, at det er en teknisk forhindring, som han ikke kan forklare yderligere, der gør, at de ikke kører en sag mod Damixa.
- Til det vil jeg bare sige, at jeg synes, det er en tynd kop te, hvis de nu går efter os i medierne efter vi ikke har hørt fra dem i halvandet år, siger Lars Bladt.
IP-rettigheder er et effektivt våben
Henrik G. Jacobsen har beskæftiget sig med mange kopisager, og ikke så overraskende så slår han fast, at det er langt lettere at vinde en sag, hvis du har patent eller andre immaterielle rettigheder til dit produkt.
- Det kan være et stort arbejde at opnå patenter og designbeskyttelse med videre og dermed have et monopol i markedet i en årrække, men når man har det, så har man et våben sidenhen, der gør det meget lettere enten at vinde en sag eller at være så overbevisende over for krænkeren, at denne går med på et frivilligt forlig i stedet for at lade sagen prøve af domstolene. Jeg bliver også kaldt ud til brandslukningssager uden registrerede rettigheder, og det kan ind imellem godt lade sig gøre at vinde dem, men det er typisk sværere og altid betydeligt mere ressourcekrævende, siger Henrik G. Jacobsen, der alligevel ikke råder producenter til at forsøge at beskytte alle nyudviklingsprojekter.
- For det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre økonomisk set i små eller mellemstore virksomheder, så man bør ikke bruge tid og penge på at beskytte sine produkter hovedløst. Det man som minimum bør forsøge at beskytte er dels sin egen markedsadgang (freedom to operate, det vil sige hvordan man undgår at krænke andre virksomheders rettigheder) samt kvantespringene i din virksomheds produkt- og designudvikling - det helt unikke og det, man forudser kan blive en evergreen, ud fra på forhånd valgte parametre. For jeg er da helt enig i, at der langt fra altid er noget unikt over et stykke bøjet metal.
Èn virksomhed, som kan tale med om at lave en evergreen og det vigtige i at designbeskytte den, er Vola A/S.
Birthe Tofting, director of International Sales, Marketing & HR i Vola, skyder på, at de nok har skabt og designbeskyttet et af de mest kopierede produkter i vvs-branchen.
- Kopiering og plagiering er et problem, vi har haft i rigtig mange år. De første VOLA-armaturer, som Arne Jacobsen designede i 1968 er nogle af de meste kopierede produkter i branchen. I 70’erne havde vi markedet for os selv, men særligt op gennem 90’erne skød der rigtig mange kopiarmaturer frem, siger Birthe Tofting og fortsætter:
- Vi har som regel flere sager kørende hele tiden. For eksempel har vi lige vundet en sag mod en italiensk producent, der kaldte sit produkt for Volo. Der fik vi en dommers ord for, at der var tale om en krænkelse, og det faldt sammen med ISH-messen i Tyskland, hvor de så skulle fjerne alle skiltene.
Vola kører sager mod både danskere, asiater, italienere og tyskere.
- Vi vinder mange af dem, men det er forskelligt, hvor lette landene er at føre sager i. Tyskland har for eksempel en meget restriktiv lovgivning og effektiv sagsbehandling på området, så der er det rimeligt nemt at føre og vinde en sag. Hvorimod det kan være sværere i Italien.
Ud over at Vola er aktive med at køre sager for at beskytte deres brand, så har de ifølge Birthe Tofting også en anden og mere proaktiv tilgang til problemet.
- Den handler om, at vi hele tiden forfiner vores produkter, så de er svære at kopiere, og så man nemmere kan skelne en kopi fra en original. I det arbejde bruger vi teknologier, som det tager meget lang tid at udvikle og som er næsten umulige at kopiere. For eksempel bruger vi i vores rustfri stålarmaturer en særlig højteknologisk sammenføjningsteknik og en børstemetode, så man tydeligt kan genkende et Vola-armatur.
Kinesiske kopister
Alle de producenter som Dansk VVS har talt med nævner Kina i forbindelse med kopiering. Udviklingschef Lars Hansen fra Damixa kunne fortælle, at han netop havde været på en messe i Shanghai, hvor han fik fremvist et armatur, der var en præcis kopi af et af hans egne produkter. Den sag fik han stoppet med et venligt brev til den kinesiske producent. Og flere producenter kan berette om den store ISH-messe i Frankfurt, hvor de tyske toldere som regel får sig nogle udbytterige ture rundt mellem de kinesiske stande. Og det er helt forståeligt, at ordene Kina og kopi ryger ind på lystavlen samtidig, for opgørelser fra EU-Kommissionen viser, at omkring 80 procent af alle de kopivarer, som bliver konfiskeret ved EU’s grænser, stammer fra Kina.
- Der er et enormt kinesisk parallelsamfund uden for lov og ret, der lever af kopiering. Og det skal man virkelig tage sig i agt for. Især hvis man som producent outsourcer noget til Kina. For du kan være meget sikker på, at hvis du ikke har beskyttet dit brand / varemærke eller din teknologi når du flytter noget produktion derud, så vil der ofte være en underleverandør for eksempel, der får registreret dit navn eller din teknologi som sin egen og så er du på den. For de kinesiske myndigheder vil derefter være berettigede til at holde dine produkter tilbage fra eksport ud af Kina eller salg til det kinesiske marked, idet produkterne nu pludseligt krænker underleverandørens kinesisk registrerede rettigheder. Der er mange såkaldte trademarksquattere i Kina, der lever rigtig godt. Og det her lyder rigtig hårdt, men generelt må jeg sige, at forretningsmoralen ikke er høj i Kina, siger Henrik G. Jacobsen.
Af Amalie Matthiassen
Berlingske Business, 2. juli 2011 Naive danske virksomheder i Kina Danske virksomheder som Stelton er for godtroende, og det kan være katastrofalt i den globale konkurrence, mener eksperter. »Kineserne er dygtige til at udnytte de fejl, vi begår,« advarer en varemærkejurist. Mange danske virksomheder tager for let på juraen og er selv årsag til, at de taber kampen om deres varemærker i Kina. Det vurderer flere jurister, som har beskæftiget sig indgående med danske virksomheders varemærkesmerter i Kina.
For nylig beklagede ejeren af designvirksomheden Stelton sig over lovgivningen i Kina og håndhævelsen af den, efter at kinesere havde søgt og fået rettighederne til Steltons varemærke. Steltons ejer Michael Ring mener, at der er »noget galt med systemet derude« og bad den kinesiske ambassadør i Danmark om at handle. Dertil kritiserede Michael Ring, at det er for dyrt for en virksomhed som Stelton at købe sig til varemærkerettigheder i Kina.
Men hans kritik af tilstandene i Kina modsiges i dag af jurister og varemærkespecialister. [.....] Dansk tradition på tværs At danskere er for troskyldige, mener også ejer af rådgivningsvirksomheden [The] IPR Company Henrik G. Jacobsen, der tidligere har været ansat hos B&O og Lego for at sikre deres immaterielle rettigheder.
»Vi har en tradition for at stole på hinanden og forvente, at det går godt, og det er naivt og mildest talt uheldigt i en global konkurrencesituation,« siger Henrik G. Jacobsen.
Han oplyser, at der findes dygtige danske virksomheder, som er på forkant med at sikre deres immaterielle rettigheder. Men det er et fåtal.
»Langt oftest er der tale om, at de danske virksomheder henvender sig, når der skal laves brandslukning,« siger han og undrer sig over, at der ikke er blevet lyttet til de advarsler han og andre er kommet med:
»Vi er nogle, som har talt om de her ting i 10-15 år, men folk mener, at vi har sagt ulven kommer. Nu kommer klienter så i hobetal og spørger, om vi kan assistere med at købe deres rettigheder tilbage,« siger Henrik G. Jacobsen. [....] Af Ole Hall
Dagbladet Holstebro, 11. juni 2011 Danske virksomheder er ikke rustet til Kina Ekspert er ikke overrasket over Vald. Birns bitre erfaringer med Kinesiske kopipirater Konsulentfirmaet The IPR Company, der ligger i Struer, har specialiseret sig i at vejlede virksomheder i, hvordan man beskytter sig mod blandt andet piratkopiering fra udenlandske virksomheder. Her overrasker det ikke, at kinesiske virksomheder laver uautoriserede kopier af Vald. Birns produkter. Snare[re] tvært imod.
"Det er en helt almindelig problemstilling for danske virksomheder, som vi har set rigtig mange gange over de seneste ti år" fortæller direktør i [The] IPR Company, Henrik G. Jacobsen, der er jurist og tidligere efterretningsofficer.
Forkælede danskere Han fortæller, at danske virksomheder som oftest slet ikke er rustet til at tage kampen op med de udfordringer, der venter på nogle af de udenlandske markeder. Blandt andet fordi vi i Skandinavien har levet en beskyttet tilværelse, som man ikke ser i for eksempel Rusland, Kina og Sydamerika.
"Danske virksomheder har været ganske forkælede, fordi de har befundet sig på et marked, hvor man har været beskyttet af en velfungerende markedsføringslov og en anden virksomhedskultur", siger Henrik G. Jacobsen.
Den tidligere efterretningsofficer anslår, at mindst 85% af de danske virksomheder ikke er ordentligt rustede til at tage kampen op med international industrispionage og plagiering. Men det betyder ikke, at det er en fuldstændig umulig opgave. "Der er mange virksomheder, der mangler at bliveopdraget til at vide, hvordan man beskytter sig. Der findes værktøjer, der kan hjælpe, og man kommer langt med en god snusfornuft og ved at være lidt paranoid" siger Henrik G. Jacobsen og giver et eksempel på, hvbordan danske virksomheder bør tænke. "Hvis du har opfundet en symaskine, hvor nålen er det særlige ved den, så producér resten af maskinen i udlandet, men vent med at tilføje nålen, til du samler maskinen i Danmark", forklarer Henrik G. Jacobsen.
Faktaboks "[The] IPR Company:
The IPR Company blev stiftet i 2005 af Henrik G. Jacobsen og Karin Beukel.
Han er jurist og har arbejdet for virksomheder som B&O og LEGO med blandt andet at beskytte deres varemærker og design. Han har ført mange sager om immaterielle rettigheder i Kina og har rejst i landet adskillige gange.
Siden 1. januar 2009 har Henrik G. Jacobsen været eneejer af virksomheden.
Flere af Danmarks største virksomheder er kunder hos firmaet.
Metro Express, den 1. juni 2011 Kinesiske pirater angriber Danmark
Myndighederne udstyrer danske virksomheder med skyts mod kinesiske pirater, der stjæler forretningshemmeligheder "... Pirater kaprer 3.000 danske job
Virksomhederne i USA kunne ansætte knap en million medarbejdere, hvis Kina satte en stopper for landets enorme produktion af kopivarer, viser et nyt studie.
EU har tidligere anslået, at problemet allerede har kostet 250.000 job i EU.
Henrik G. Jacobsen, direktør i The IPR Company, der har specialiseret sig i området, skønner, at 2.000-3.000 danske job er forsvundet som konsekvens af pirateri og andre ophavsretlige krænkelser, begået af især kinesere.
Mens Søværnet beskytter handelsflåden mod somaliske pirater på åbent hav, er kinesiske pirater og spioner på land i færd med at stjæle dansk erhvervslivs mest kostbare hemmeligheder.
»Kreativiteten er enorm. Folk udklædt som skadedyrsbekæmpere møder uanmeldt op og får uden videre adgang til danske fabrikker i Kina, hvorfra oplysningerne vælter ud,« siger Henrik G. Jacobsen, der er jurist og forhenværende efterretningsofficer i Hæren.
»Men de godtroende danske virksomheder overvejer aldrig, om skadedyrsbekæmperne faktisk er spioner – eller hvorfor hegnet rundt om en udenlandsk virksomhed i Kina højst må være 130 centimer højt,« siger Henrik G. Jacobsen, der i dag er direktør i The IPR Company, der hjælper danske virksomheder med at holde stand mod spionage og piratkopiering.
Der er også set eksempler på, at kinesiske kriminelle under dække som eksempelvis udvekslingsstuderende forsøger at stjæle fortrolig data fra virksomheder på dansk grund, og piraterne er blevet så aktive og udspekulerede, at ... [Red.:Uddrag vedrørende Thomas Pattloch's indlæg på seminaret] ... bad også de danske erhvervsledere stoppe med at være unødigt ydmyge og høflige over for de kinesiske forretningsfolk, som praktiserer en møde- og forretningskultur, der er ganske anderledes end den danske.
»Vær skeptiske og kritiske. Ellers udnytter kineserne jeres beskedenhed og åbenhed,« konstaterede han og beskrev et snart sagt uudtømmeligt rædselskabinet af tilfælde med udspekuleret kinesisk bedrag, plagiat og tyveri begået mod europæiske opfindere og virksomhedsejere.
Når ikke pirater og spioner udefra er på tyvetogt, er det ofte bestikkelige kinesiske ansatte – der på grund af armod og ringe moral – stjæler data og sælger det til kopister og konkurrenter, forklarer han.
Men Dansk Industri råder virksomhederne til ikke at give op. Tværtimod. ...."
Mens Søværnet beskytter handelsflåden mod somaliske pirater på åbent...
Alt kopieres
Det er ikke udelukkende modetøj, solbriller, medicin, ure, sko, legetøj, computerspil, brugskunst og cd’er, som kopieres i Kina.
Også printkort, tekniske løsninger i maskiner, maskiner, teknologier, forretningskoncepter og varemærker bliver hugget.
Af Christian Kloster
JyllandsPosten Erhverv, den 1. juni 2011
Piratkopiering på kinesisk
Piratkopiering er trods styrets forsøg på at dæmme op stadig et udbredt problem i Kina. Danske virksomheder er mere udsatte end før, fordi kineserne nu selv begynder at patentere også andres produkter.
Shenzhen
Man tager butikscentrets elevator til femte sal.
Så går man i retning af toilettet og banker på en umærket metaldør. Der låses op, og man lukkes ind i én af Kinas titusindvis af illegale dvdforretninger. Dette lokale på Dongmen-butiksgaden i Shenzhen nær Hongkong specialiserer sig i engrossalg til mindre dvd-butikker.
Problemer med Vesten
Og det er rystende nemt for enkeltpersoner at blive en del af det grå marked.
...
Den åbenhed, hvormed såkaldte IPR-overtrædelser - Intellectual Property Rights - foregår i Kina, og det stigende antal kopiprodukter i omløb i og uden for Kina har ført til, at overtrædelser af intellektuelle patent-rettigheder er forblevet et irritationsmoment for forholdet mellem Kina og Vesten. For nylig gjorde den amerikanske handelsminister endnu en gang opmærksom på problemet.
I den seneste rapport fra den amerikanske handelsrepræsentants kontor var Kina igen at finde på den prioriterede liste over lande, hvis IPR-situation overvåges. Rapporten anførte blandt andet, at 99 pct. af al musik, der downloades fra internettet i Kina er ulovlig. Der var ingen gennembrud i den seneste uges samtaler mellem USA og Kina.
Det betyder ikke, at den kinesiske regering ikke tager IPR-beskyttelse seriøst, og Kina er i de senere år gået helhjertet ind i kampen om selv at vinde patentkapløbet. Ifølge den amerikanske regering har Kina sat sig som mål at registrere 2 mio. patenter i 2015, og allerede i år ventes antallet af kinesiske patenter at overstige det amerikanske, der det seneste år har ligget i omegnen af en halv million.
Danskere i klemme
For at fremskynde processen giver den kinesiske regering nu gratis rådgivning om patentbeskyttelse til kinesiske virksomheder, ligesom kinesiske virksomheder, der opnår et vist antal patenter, får skattefridage og bonusser. Og det kan have fatale konsekvenser for danske virksomheder, der ikke har beskyttet sig tilstrækkeligt.
»Før i tiden gik vi meget og spekulerede i, om den kinesiske centralregering blot kæmpede med provinserne, der ikke ville håndhæve lovgivningen, fordi de ønskede at beskytte den lokale industri,« siger Henrik G. Jacobsen, jurist og ejer af rådgivningsfirmaet The IPR Company.
Han siger, at flere danske klienter på det seneste har været ude for, at kinesiske underleverandører selv er begyndt at patentere og på anden vis beskytte den danske kundes innovationer som sine egne.
»I dag er den kinesiske regering begyndt at bekende kulør. Vi ser et mønster, der bliver mere og mere tydeligt, og danske virksomeheder skal gøre sig klart, at dette er ved at blive et problem.«
Af JES RANDRUP
Fyens Stifttidende & Jyske Vestkysten: Kina-tillæg, 6. april 2010:
Sønderborg-virksomhed tager kampen op Hvad stiller man op, når en kopist begynder at markedsføre sig på falske produkter, der på overfladen ligner den ægte vare, overfor virksomhedens faste kunder til en meget lavere pris?
OJ Electronics i Sønderborg måtte for to år siden indse, at et af de vigtigste eksportmarkeder blev ramt af billige Kina-kopier. Og virksomheden, der er blandt verdens førende når det gælder termostater til styring af elektrisk gulvvarme kunne intet gøre. - Vi havde ikke registreret rettighederne til vores form og design, og derfor kunne vi ikke gøre andet end at informere vores kunder om, at de skulle passe på kopiprodukteraf lavere kvalitet. Det er en meget kedelig sag, siger Anker Bo Christensen, der er produktchef hos OJ Electronics.
Fik et IPR-sundhedstjek
Siden mødet med kopisten har han også fået ansvar for IPR - Intellectual Property Rights - der dækker over virksomhedens immaterielle rettigheder. Kopiprodukter er kommet for at blive, men OJ Electronics vil gøre alt for at undgå, at det sker igen. Derfor tog virksomheden kontakt til Henrik G. Jacobsen og The IPR Company, som er en af landets førende rådgivere på området. Han gav virksomheden et IPR-sundhedstjek og hjalp med at lave en handlingsplan.
- Vi har blandt andet lært, at det ikke er nok at have et patent. Man skal også sikre form, design og copyright, og det har vi anvendt fremadrettet, siger Anker Bo Christensen, der ikke tør sætte tal på den samlede investerlng.
Krisen ramte i 2008
Men det koster for eksempel samlet set omkring 200.000 kroner at få registreret designs og varemærke på alle væsentlige markeder. De nye udgifter til IPR-området faldt uheldigt sammen med, at krisen ramte virksomheden i efteråret 2008. Finanskrisen har betydet, at salget er gået ned, og medarbejderstaben er reduceret i Sønderborg.
Trods nedturen er IPR-arbejdet blevet en vigtig del af virksomhedens tre-årige strategi, og det er Anker Bo Christensen meget tilfreds med.
- Vi har fundet ud af at det er nødvendigt. Det er vores levebrød, der i sidste ende er i fare. Jeg er glad for, at ledelsen tænker langsigtet, så vi har en ordentlig forretning også om 10 år, siger han.
Det er langt fra alle forholdsreglerne, der koster mange penge. For eksempel får virksomheden nu lavet "autoriserede kopier" på det lokale domhus af alle tekniske specifikationer og designoplæg, der sendes ud af huset. De koster cirka 100 kroner per sag og holder i retten, hvis nogen skulle finde på at bruge designet.
Kopist trak sig
Det er ikke kun kinesiske virksomheder, der kopierer. OJ Electronics har også haft en sag med en skandinavisk virksomhed, der havde sendt et af OJ's produkter til kopiering i Kina.
Her var truslen om en retssag nok til, at kopisten trak cirka 30.000 produkter tilbage fra markedet.
- Vi blev klar over, hvilken vægt den her investering har haft. Man behøver nemlig ikke at køre en retssag. Bare man kan vise, at man har de rigtige våben, så er kopisterne ofte villige til at indgå forlig, siger han.
Virksomheden har også opnået en anden gevinst. Nemlig at få sit navn på de produkter, der produceres til andre store internationale virksomheder [private label-produktion]. I dag står der Copyright OJ Electronics A/S i alle nye produkter fra fabrikken i Sønderborg, og Anker Bo Christensen kan forfølge kopisterne.
- Nu får vi brandet vores produkter sammen med de allerstørste i markedet. Det har stor værdi for os, fordi vi er blevet blåstemplet sammen med dem globalt, siger Anker Bo Christensen.
Af Christina Boutrup
Fyens Stifttidende & Jyske Vestkysten: Kina-tillæg, 6. april 2010:
Kina-kopier i vækst Der er ingen grænser for, hvad Kinas kopister kan kopiere, og de bliver dygtigere og dygtigere
-Hello lady. Watch, bag, DVD, Rolex, Gucci, Prada. Have many many many. Sådan lyder det, når man går ned af Xiangyang-gaden, som tidligere var hjemsted for et kæmpe kopimarked i Shanghai. Det er ganske vist mindst fire år siden, at den populære turistattraktion lukkede. Alligevel møder man ofte turister med en udtjent Lonely Planet-guidebog i hånden, som undrer sig over, hvor markedet er henne. De er et let bytte for de ivrige gadesælgere, der entusiastisk fremviser billeder af de nyeste kopi-design-tasker, som de gemmer i en lejlighed i nærheden. Nok lukkede myndighederne det store kopimarked i Shanghai. Men kun for at flytte de hundredevis af små butikker med kopivarer til en splinterny stor bygning, hvor handlen med de ulovlige produkter stortrives. Det illustrerer tydeligt den kinesiske regerings paradoks, når det gælder bekæmpelsen af kopiindustrien i Kina, som angiveligt står for mindst 80 procent af verdens produktion af kopiprodukter.
Desuden ligger det dybt i den kinesiske tankegang, at det er helt okay at kopiere. For eksempel betyder det kinesiske ord for at lære at imitere. Den konfucianske tradition foreskriver nemlig, at man skal kopiere sin mester til perfektion. Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad der kan kopieres. Alt, lige fra mælkeerstatning og medicin til elektronik og avanceret teknisk udstyr bliver kopieret i verdens kopiland nummer et. - Og problemet bliver større og større: I 2005 beslaglagde EU’s toldere 79 millioner kopiprodukter, og det tal voksede i 2008 til 180 millioner. Set i lyset af, at EU udelukkende laver stikprøver på tre-fem procent af alle forsendelser, der kommer til EU, så er der ingen tvivl om, at der i virkeligheden kommer endnu flere kopiprodukter ind over grænserne til Europa. lkke mindst fordi internethandlen er vokset enormt, hvilket gør det endnu sværere for myndighederne at fange kopiprodukterne, fordi producenterne ofte handler direkte med slutbrugerne og sender varen i en brevpakke.
På den ene side ønsker den kinesiske regering at stoppe kopisterne, der risikerer at skade forholdet til Europa og USA. På den anden side beskæftiger kopi-økonomien millioner af mennesker i Kina, der på trods af den enorme udvikling stadig har mindst 700 millioner fattige bønder at brødføde.
Dertil kommer, ifølge Henrik G. Jacobsen, som rådgiver virksomheder om immaterielle rettigheder, det faktum, at udbuddet styres af efterspørgslen. - Langt størstedelen af de kopiprodukter, der bliver produceret i Kina, går til eksport, og der er ingen tvivl om, at folk gerne vil købe kopiprodukter lige nu, fordi de er billige, siger Henrik G. Jacobsen, der med sit firma The IPR Company er en af Danmarks førende på sit felt og i flere år har undervist europæiske små og mellemstore virksomheder på vegne af EU Kommissionen. Han har tidligere arbejdet for LEGO, hvor han som jurist og ansvarlig for global IPR-håndhævelse (lntellectual Property Rights) hjalp virksomheden med at bekæmpe de utallige kopister, som ikke kunne stå for de kulørte klodser og det berømte navn.
Han er bekymret over, at danske virksomheder i stigende grad flytter forskning og udvikling til Kina, der både er interessant som marked og som leverandør af dygtige og billige højtuddannede. Det kan nemlig gå grueligt galt, hvis man ikke tager de nødvendige forholdsregler. - Den nye problemstilling er, at Kina vil være innovativ og tilbyder attraktive skattelettelser mod, at vestlige virksomheder etablerer forskning og udvikling i Kina. Danske virksomheder sender ikke længere bare produktmanualer, så kineserne kan se, hvordan de skal producere det. Nu lærer de dem også at videreudvikle. Det er dybt problematisk, hvis man ikke stopper op og overvejer, om man er godt nok beskyttet, siger Henrik G. Jacobsen.
For det første skal man sikre sig de nødvendige patenter og varemærkeregistreringer. Dernæst skal der blandt andet være klare regler for data- og dokumenthåndtering og for, hvem der må besøge virksomheden og hvornår. Men det er ofte kun de allerstørste virksomheder, der har ressourcer til at arbejde professionelt med beskyttelse af immaterielle rettigheder. De mindre og mellemstore orker ikke altid at tage kampen op, og mange vælger derfor at lukke øjnene og håbe, at problemet forsvinder af sig selv, vurderer Henrik G. Jacobsen.
[Fakta-box:] Sådan sikrer man sig mod kopisterne
Henrik G. Jacobsen er en af landets førende rådgivere på området, og giver nedenfor en række gode råd til, hvordan man kan sikre sig bedst muligt mod piratkopiering:
1. Få overblik over virksomhedens IPR-situation - hvilke varemærker har l, og hvor skal de registreres?
2. Sørg for at uddanne alle vigtige interessenter i virksomheden, om så alle er bevidste om udfordringen.
3. Lav en strategi for området.
4. Husk rettidig omhu, også når tiden er knap.
5. Tag de kendte Kina-udfordringer og andre virksomheders erfaringer med i dine overvejelser.
6. Tillid er godt, kontrol er bedre – lokal tilstedeværelse er afgørende i Kina.
7. Få ledelsen til at afsætte penge i budgettet til at håndtere IPR-problemer - tro ikke, at de forsvinder af sig selv.
(Kilde: The IPR Company)
Af Christina Boutrup
Børsen, 2. February 2010
Svært at få erstatning
Det kan være meget svært for designvirksomheder at vinde sager om efterligninger af deres produkter, og sagerne er ofte meget komplekse, vurderer [det] fra Henrik G. Jacobsen, direktør for The IPR Company, der rådgiver virksomheder om immaterielle rettigheder.
»Når det drejer sig om design, befinder man sig ofte i en gråzone omkring ophavsrettighed. Sagerne baserer sig ofte på, om en part føler sig krænket. Men mange af sagerne køber ud i sandet, fordi det er svært at løfte bevisbyrden, « siger Henrik G. Jacobsen, som peger på, at mange sager drejer sig om slaviske imitationer, hvor produktet blot er ændret en lille smule. Og ofte glemmer mange små designfirmaer at varemærkeregistrere deres design. »Rigtig mange virksomheder føler sig krænket, men de har ikke nødvendigvis nogen rettigheder. Går man til domstolene, vil jeg derfor råde virksomhederne til at være ret sikre på, at der er sket en krænkelse. Ellers er det skønne spildte kræfter,« siger Henrik G. Jacobsen.
Af Ursula Taylor Rechnagel
Ingeniøren, 4. September 2009
Antallet af patentbureauer svinder ind - liste udarbejdet på baggrund af Patent- og Varemærkestyrelsen
Der bliver færre og færre patentbureauer både i Danmark og i Skandinavien. I løbet af de seneste år har en stribe fusioner således medført, at antallet af patentbureauer langsomt er dalet. I den forbindelse bringer Ingeniøren en ikke-udtømmende liste, der er baseret på opgørelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen samt Teknologisk Institut, som giver et overblik over nogle af de eksisterende firmaer, som rådgiver om håndhævelse af rettigheder samt patentering. Et af de bureauer, som beskrives, er The IPR Company. The IPR Company, der har den tidligere LEGO-ansatte, Henrik Jacobsen, som stifter og direktør, arbejder primært med international IPR-strategi og bekæmpelse af piratkopiering.
Af: Ingeniøren Innovation
The European Commission, DG Trade, May 2009
The European Commission, DG Trade recently published a study entitled "Are IPR's a Barrier to the Transfer of Climate Change Technology?"
The study was commissioned by DG Trade to Copenhagen Economics and The IPR Company.
Access to technology to reduce greenhouse gas emissions is important in addressing the challenges of climate change. However, technologies in this domain are generally patented. Developing countries have claimed that this strong presence of intellectual property rights is a major barrier to their GHG abatement efforts. The purpose of the study is to examine the validity of this claim. It traces patent protection and ownership data for seven relevant emissions-reducing energy technologies over the period 1998-2008.
The trade in counterfeits is on the increase and therefore causing problems problems for companies across industries. In order to stop the sale of counterfeits, companies are faced with the challenge of finding the most cost-efficient measures to protect their products.
One of many challenges is to establish basic instruments for enforcement, enabling Customs to more effectively distinguish counterfeit from original products. In this connection, The IPR Company, which is based in Denmark, has developed a tool called European Customs Intelligence System (ECIS), which is designed to easily and efficiently provide European Custom authorities with the valuable information necessary to identify and seize copies of your company’s products. By providing Customs with an overview of the original products, the known copies, their special characteristics, production facilities and packaging, ECIS can more successfully stop counterfeits from entering Europe. We know of a big international company that has already implemented ECIS as an effective anti-counterfeiting platform for Customs, agents, detectives, IP consultants and the company’s internal IP team and management. From my point of view, ECIS is an extremely valuable tool for indutries faced with counterfeits.”
By CEO Sindre-Jacob Bostad, Ploughmann & Vingtoft Norway
Politikken, 13 April 2008
"Waaaatch, Baaag, Shooees. Cheap, cheap
Antallet af piratkopier er eksploderet i de seneste år. Alt fra designtasker og møbler til batterier og medicin forfalskes, og langt størstedelen af de ulovlige varer stammer fra Kina.
...DET ER INTET tilfælde, at vi finder dette rum i netop Kina. For landet er verdens suverænt største leverandør af og centrum for produktionen af kopier. Hele 79 procent af alle kopivarer, som bliver konfiskeret ved EU’s grænser, stammer herfra, viser den seneste rapport fra EU-kommissionen. Og den ulovlige handel vokser og vokser. Fra 1998 til 2004 er antallet af tilbageholdte kopivarer ved EU’s grænser steget med 1.000 procent, og handlen med kopivarer anslås i dag til at udgøre mellem 5 og 7 procent af den samlede verdenshandel. Karin Beuke er ekspert i immaterielle rettigheder, som er den samlende betegnelse for patenter, varemærker, copyrights, knowhow osv. Hun arbejder for det danske rådgivningsfirma The IPR Company, som rådgiver virksomheder i deres kamp mod kopierne. Hun har fulgt udviklingen i Kina siden 2000. »Man kan se, at mange kopivirksomheder har haft en omsætningsstigning på omkring 300 procent om året. De er startet som meget små virksomheder og er nu globale spillere, og denne tendens fortsætter. Deres produkter stiger kvalitetsmæssigt, omsætningsmæssigt og i deres internationale udbredelse«, siger hun og opfordrer alle virksomheder til at tage de nødvendige forholdsregler ved hjælp af en effektiv IPR- (Intellectual Property Rights) strategi for at være bedre rustet til fremtiden. Kopisterne er nu blevet så dygtige, at det kan være svært at skille de ægte fra de falske varer. Nogle er endda så etablerede, at andre kopister begynder at kopiere dem. Uden at vide, at de kopierer en kopi. Og de dage, hvor kineserne kun kopierede tøj, ure, solbriller og luksustasker, er for længst passé. I dag har de mere sofistikerede kopister kastet sig over alle slags varer. Både inden for medicin, batterier, møbler, legetøj, chokolade, vin, spiritus, cigaretter, tandpasta og hudplejeprodukter florerer forfalskningerne i stor stil – ofte med sundhedsfarlige konsekvenser, fordi råmaterialerne i kopierne ikke er testet og godkendt. Også de danske grænser oversvømmes af kinesiske kopier i store mængder. Ifølge Trine Kofoed Dancygier, leder af Skats specialgruppe for varemærkeforfalskning, kom 93 procent af de tilbageholdte kopivarer i Danmark i 2007 fra Kina. Og det drejede sig især om kopier af danske, svenske og italienske designmøbler. »Jeg har svært ved at se, at det vil stoppe, for der tjenes rigtig mange penge på det. Det er blevet mere og mere organiseret. Og det går jo ud over de virksomheder, der har brugt både penge og tid på at udvikle deres brand og produkter«, siger hun."
Af Lene Winther
TV2 - Regional Midt-Vest, 17 Marts 2008
Se indslaget om piratkopiering, hvor Henrik G. Jacobsen, Manager i The IPR Company udtaler sig om de udfordringer danske virksomheder står overfor. Link til indslag. (Indslaget starter 1min og 13 sekunder inde i programblokken).
DI- Business, 2 Marts 2008
"Dansk to-mands firma kæmper mod pirater i Kina
Det lille konsulenthus, The IPR Company ApS fra Struer har fået del i det store IPR-projekt ”China IPR SME Helpdesk” under EU-Kommissionen. Projektet skal afhjælpe de mange kopi-problemstillinger samt den manglende fokus på beskyttelse af produkter og design hos europæiske MMV’ere, der er i eller på vej til Kina.
The IPR Company assisterer de to partnere og indehavere, Karin B og Henrik G. Jacobsen, en stor del af produktions– og designvirksomheder i Danmark med alt ”fra I til R” indenfor IPR-området (Intellectual Property Rights).
Oveni de mange spændende opgaver som typisk handler om udarbejdelse af IPR Sundhedstjek, IPR strategier, kopisager, Kinarådgivning og auditering af virksomheders IPR-beskyttelse er The IPR Company nu også blevet ekspertise-underleverandør på et stort IPR projekt søsat og offentliggjort af EU Kommissionens DG Enterprise.
EU projektet er gennem uddannelse og anden assistance et forsøg på at dæmme op for de mange kendte IPR-problemstillinger for MMV’ere med aktiviteter i Kina. Konsortiet, der står bag projektet, er hhv. EU’s Handelskammer i Kina (EUCCC) og virksomheden Development Solutions, som har bedt The IPR Company om at indgå i puljen af IPR-eksperter, der skal udføre det tre-årige projekt i praksis.
Første IPR-konsulentfirma
The IPR Company har specialiseret sig i at rådgive virksomheder om IPR-specialområder og nødvendige IPR-strukturer i en virksomhed på områder, hvor der ikke hidtil har eksisteret nogen tilgængelig rådgivning.
– Jeg tror, at vi er verdens første og måske eneste IPR-konsulentfirma. Tidligere var der kun patent– og varemærkeagenter samt advokater inden for IPR-området, og vi berører ikke de områder, da vi hverken registrerer rettigheder eller procederer sager i retten, forklarer Henrik G. Jacobsen.
– Det er først nu, at det rigtigt begynder at bundfælde sig, at vores lille virksomhed for alvor ser ud til at blive international, siger partneren, Karin Beukel, fra The IPR Company.
Udviklet egen niche
Virksomheden har gennem dens arbejde med at udvikle egen niche i markedet, opnået en stor kompetence og erfaring inden for området Operationel Virksomheds-IPR.
– Vi forsøger at gøre kompleks immaterialretlig lovgivning til et hands-on forretningsværktøj for den enkelte virksomhed, på linie med at lave eksempelvis en marketingsstrategi. Det er denne operationelle kompetence, der tiltaler EU Kommissionen, hvor de mindre virksomheder ønskes uddannet til selv at kunne håndtere i hvert fald de mest basale IPR-udfordringer, konstaterer Henrik G. Jacobsen."
The IPR Company blev stiftet i 2005 af Henrik G. Jacobsen fra Struer og Karin Beukel, der bor på Amager.
Han er jurist og har arbejdet for virksomheder som B&O og Lego med blandt andet at beskytte deres varemærker og design. Han har ført mange sager om immaterielle rettigheder i Kina og har rejst i landet adskillige gange.
Karin Beukel er uddannet cand. merc. og har boet fem år i Asien. Hun taler flydende japansk og en del kinesisk.
The IPR Company rådgiver virksomheder om alt fra strategi til operationelle tiltag, når det gælder beskyttelse af immaterielle rettigheder.
Kombinationen af juridisk og finansiel indsigt er ifølge Henrik G. Jacobsen unik, formentlig i hele verden, hvor immaterielle rettigheder normalt enten varetages af store advokatvirksomheder eller patent- og varemærkebureauer.
Henrik G. Jacobsen mener, at The IPR Company dermed faktisk repræsenterer en helt ny branche, og han oplever en voldsomt stigende interesse for virksomhedens rådgivning.
Blandt The IPR Companys kunder er ifølge Henrik G. Jacobsen cirka halvdelen af de danske Top 20-virksomheder foruden flere udenlandske koncerner. Eksempelvis Sony Ericsson.
Henrik G. Jacobsen underviser MBA-studerende på Danmarks Tekniske Universitet og på Copenhagen Business School.”
Erhvervsbladet, 19 November 2007
”Varemærkefusk gør e-handel risikabelt
God tro. Retssystemet slår stadig hårdere ned dem, der køber falske varer på nettet. Vil man som importør holde sin sti 100 pct. ren, bør man blive væk fra e-auktioner og kun handle hos autoriserede forhandlere, siger flere specialister.
De mange falske varer, der sælges via e-butikker og auktioner på nettet udgør en stadig større risiko for de selvstændige, som afgiver ordrer via nettet.
Det viser de seneste domme fra Sø – og Handelsretten og bekræftes af flere specialister i varemærkeret.
Har man egen forretning, kan det være næsten umuligt at slippe udenom et erstatningskrav, hvis ens varer er udtaget i tolden som falske, og sagen følges til dørs ved domstolene.
Sagen er, at køberne sjældent kan bevise, at de er i god tro. Dommerne stiller høje krav til, hvad køber ”bør vide,” og dommerne siger, at et køb er ”erhvervsmæssigt,” hvis de mener, forholdene taler for det.
»Køber du for eksempel flere af samme vare som privatperson, er det typisk fordi man vil sælge dem videre,« forklarer varemærkeadvokat Louise Unmack fra Zacco Advokater og henviser til varemærkeloven.
Hendes kollega varemærkejurist Henrik G. Jacobsen fra rådgiverfirmaet The IPR Company supplerer:
»Det bliver mere og mere mudret, og næsten umuligt for den legitime handlende at være i god tro, hvis deres varer viser sig at være falske. Er du selvstændig er det ligefrem irrelevant at du har været i god tro«, siger han.
Det sker dagligt, at tolderne hos Skat tilbageholder falske varer, som er købt på nettet. Typisk siger den danske importør, at han ikke vidste noget, fortæller Louise Unmack.
Hun og andre varemærkeadvokater anbefaler, at man generelt er forsigtig, når man bestiller varer på nettet og at både forbrugere og virksomheder helt holder sig fra auktionssider på nettet.
Man må hellere bestille varer på autoriserede steder.
Under alle omstændigheder skal man forholde sig kritisk til prisen på varen, lyder det.
»Men også dét er svært, erkender Henrik G Jacobsen:
»De kinesiske kopister ved godt, at folk holder sig tilbage, når det er for billigt. De er derfor begyndt at sætte prisen op til omkring 80 pct af prisen for en original vare, fortæller Henrik G. Jacobsen, der selv har rejst en del i Kina i forbindelse med varemærkesager.
Når en dansk importør bliver stævnet af et krænket firma vil der typisk blive krævet, at firmaet skal have dækket sit tab og sine udgifter forbundet med den ”markedsforstyrrelse” som de falske varer medført.
Det vil sige, at det krænkede firma (originalproducenten) vil kræve mistet fortjeneste dækket (hvis det kan bevises), udgifter til destruktion af varerne og udgifter til advokat og retssag.”
Af Helen Siegumfeldt
Børsen 15 November, 2007
”Virksomheder forsømmer IPR-strategi
Bedre strategi, bedre kontrol og samlet ansvar for IPR-området er eksperternes råd til danske virksomheder med behov for IP-beskyttelse
Hvis du på en messe ser en nøjagtig kopi af dit produkt udstillet på en stand, tilhørende en tidligere underleverandør, så beviser det én ting. Du har ikke beskyttet din virksomheds produktviden godt.
Danske virksomheder forsømmer nemlig ofte at beskytte sig effektivt mod at få deres immaterielle værdier udhulet - ved ikke at have en strategi for at beskytte deres rettigheder, IPR, mener en række eksperter.
- Det er et problem, at danske virksomheder gør forretning internationalt, uden at have tænkt over hvad der på IPR området skal til for at mindske de risici der forekommer ved samhandel med udlandet. Danske virksomheder outsourcer til f.eks. Kina, Vietnam og Rusland uden at have tænkt på, om der er visse udfordringer i national kinesisk lovgivning, i kinesisk kultur, i kinesisk forretningsgang osv, som gør, at de bør tænke sig om en ekstra gang og evt. implementere præventive tiltag, som ikke er nødvendige i Danmark. Ofte skal der ikke særlig meget til, det kræver blot, at virksomhederne stopper op og tænker sig om, siger Karin Beukel, partner i rådgivningsvirksomheden The IPR Company.
Hvor ender know-how
Mange danske virksomheder udleverer ifølge Karin Beukel deres knowhow til underleverandører eller til samarbejdspartnere uden nok kontrol. En vidensauditering (IPR Security Audit) både internt af virksomheden og ved eksterne samarbejdspartnere kunne her være utrolig vigtig hvis man vil vide hvor ens viden og knowhow reelt ender og hvordan denne behandles, mener Karin Beukel.
Karin Beukel har set flere eksempler på kopier der stammer fra tidligere samarbejdspartnere eller deres ansatte. Her kunne en virksomheds tilmelding til en IPR Security Audit – ordning sikre en kontinuerlig opfølgning på virksomheden vidensdeling internationalt, mener Karin Beukel.
- Danske virksomheder har brug for rådgivning, der kan give dem et internationalt indblik i IPR. Det er nødvendigt at de internt har en der kan samle trådene. Altså international viden baseret på lokalt kendskab. Det er ikke kun registreringer der er nødvendige, de skal også implementeres korrekt. Derfor er en international IPR-strategi nødvendig, fremhæver Karin Beukel.”
Af Kim Sejr
Politikken, 9. November 2007
"Ulovlige møbel-kopier vælter ind over grænsen
»Vi har i år set en enorm eksplosion i antallet af tilbageholdte kopimøbler«, siger Skat, som i år har fanget 16 gange så mange ulovlige kopimøbler ved grænsen som sidste år. Kendte mærkevarer som Arne Jacobsens Ægget, Svanen og Syver-stolen fra firmaet Fritz Hansen strømmer for tiden ind over grænsen i billige kopiudgaver.
Alene i år har Skat beslaglagt mere end 16 containere med de ulovlige varer. Sidste år kunne Skats fangst uden problemer stuves sammen i en enkelt.
... »Det er et problem, at folk ser en hjemmeside med billeder af designerne og små historier om deres liv. Vi har brugt millioner på at brande disse her mærker«, siger Peter Frandsen, administrerende direktør for firmaet Frandsen Lightings.
Karin Beukel fra The IPR Company og konsulent for rettighedshavere, der forsøger at beskytte deres forretning, mener, at forbrugeren snyder designerne af de originale produkter for deres penge, hvis de vælger at købe kopiprodukter.
Produceres i Kina »Forbrugere, der køber kopiprodukter, støtter kopivirksomhedernes vækst, og herved sørger de også for, at der i de kommende år vil blive produceret flere kopiprodukter under kummerlige forhold. Jeg har besøgt mange kopiproducenter i især Kina, og forholdene er i mange tilfælde horrible«, siger hun.
Af Sune Sølund og Christina Zemanova Ekelund
Jyllands Posten, jp.dk, 11. September 2007
“Furniture makers fight illegal copying
...'Although I'm unable to put any concrete figure on it, the breadth of pirate copies for Danish furniture is now so widespread that we had to step in,' Korsager told financial daily Børsen.
Just this past March, 16 containers of copycat furniture from China was confiscated by the tax authorities. The authorities' Brand Falsification Task Force indicated the contents of that shipment alone - which included fake Jacobsen and Wegner pieces - would have sold for more than DKK 30 million (EUR 4 million).
Korsager said that while the bulk of pirate copies come from Asia, he believes there is also illegal activity going on closer to home.
'There are unfortunately even some Danish manufacturers that illegally copy these pieces,' he said.
The IPR Company , an independent company that seeks out and identifies pirate copies of Danish products, acknowledged the scope of the problem and said it costs the country more than just money.
'Danish businesses that deliver design and know-how are forced to cut jobs when their products are copied abroad,' said The IPR Company 's Henrik G Jacobsen.
Jacobsen estimated that illegal pirating costs up to 20,000 jobs within the European Union every year. “
af jp.dk
Børsen, 1. august 2007
"Organiserede netværk bag piratkopiering
Produktion af kopivarer er ikke længere et baggårdsfænomen. I dag kan organiserede netværk kopiere alt, og de ved præcis, hvordan varerne skal afsættes
Når en falsk mobiltelefon bliver sat til salg på en internet-auktion, stammer den sandsynligvis fra et fabriksanlæg i det sydlige Kina. Når en billig kopi af et dyrt armbåndsur erhverves på charterferien, har det været fragtet rundt i verden ad kreative bagveje. Og når en kopieret mærkevaretrøje sælges til underpris på et dansk kræmmermarked, står der en dansk importør bag.
Kopier af kendte produkter er blevet en handelsvare i milliardstørrelsen, og af den simple grund lokker det mange mennesker til. Men bag hver ulovlig kopi har en række af personer været involveret i fremstillingen, fragten og salget af varerne.
Skaren af lykkeriddere strækker sig fra små producenter til store fabriksanlæg i Kina, fra udspekulerede importører af ulovlige varer i Danmark til sælgere på kræmmermarkeder eller i lyssky butikker. En broget flok der umiddelbart ikke har meget til fælles. Men alle er med for at tjene penge, og ingen går op i, om store selskabers patenter krænkes, og om kreative virksomheders designs stjæles.
Meget lille risiko
Ofte er kopisalget et led i organiseret kriminalitet med særdeles velorganiserede grupperinger, der selv får sat produktionen i gang og står for fragt og videresalg. Andre gange er det en eller to personer, der enten prøver sig frem som producent i Østen eller som importør i Danmark. Bag kopierne står et netværk af folk, der er parate til hvad som helst for at tjene lidt ekstra. Og der er mange penge at tjene på kopiprodukterne. »En narkopusher tjener 100 procent på narko og eksponerer sig samtidig for stor straffemæssig risiko. En kopist kan tjene meget mere, op til 900 procent, og der er en meget lille risiko – sandsynligvis kommer han ikke engang til at betale erstatning,« siger Henrik G. Jacobsen fra The IPR Company, der er ekspert i immaterielle rettigheder. Gennem mange år har han rejst i Kina og har et indgående kendskab til kopisternes metoder. »Den organiserede kriminalitet er på vej ind, og markedet ændrer sig. I dag er det store fabrikker og anlæg, og organiseringen er meget utransparent – man skal ofte gennem 10 distributionsled med indlagte blindgyder for at finde tilbage til fabrikken,« forklarer han.
Indtil for ganske få år siden var billedet et helt andet med enkeltstående producenter, der forsøgte sig. »Tidligere var det kopister ofte på lykke og fromme. De var for eksempel gode til at lave plastik-kofangere, og hvorfor så ikke lave andre plastikprodukter, som minder om det, de allerede kan,« siger Henrik G. Jacobsen og konkluderer: »Man kan se på mængden og kvaliteten af produkterne, at det er blevet meget mere professionelt. Det er ikke så naivt mere.«
... Logistikken er på plads
De ekstra udspekulerede sender varemærker og logoer separat og uafhængigt af produkterne og venter med at sætte dem på, til produkterne er landet sikkert et sted i EU.Ifølge ekspert i eneret Henrik G. Jacobsen er kopisterne ikke kun dygtige til at fremstille varer af høj kvalitet, men i høj grad også til logistikken. »Kopisterne ved meget om, hvordan man smugler. En kinesisk kopist fortalte mig under en messe i Sydkina, at han udmærket vidste, hvordan man lettest og mest sikkert fik varer til Danmark uden om myndighederne – og han havde aldrig været i Danmark. Han oplyste eksempelvis, at der ikke var så stor toldbemanding i Århus Havn i weekenderne.« Alternativt kan man sejle varerne i containere til Odessa, England eller Norge. Her omskiber man dem, så det ikke fremgår, at forsendelsen er fra Kina.
Skats Task Force Varemærkeforfalskning kender udmærket alle de kneb, som bagmændene forsøger sig med. Hvis varer sendes til en europæisk havn – omskibes, men ikke fortoldes – så kan Skat stadig tage dem. Det afgørende er, om det er blevet til EU-varer eller stadig er tredjelandsvarer. En meget stor del af de piratkopier, der ender på det danske marked, er sendt som helt traditionelt gods, i håbet om at de ikke vækker opsigt. »Det er sjældent, at varer kommer ind gennem lyssky indsmugling i nattens mulm og mørke på en båd uden om kontrol. Kopierne kommer ind med legale forsendelser, hvor de oftest er angivet korrekt som eksempelvis sko eller tasker – men bare falske,« fortæller Task Forcens afdelingsleder, Trine Dancygier."
Af Jens Nymark og Mikkel Hundborg
Børsen, 1. august 2007
"Kopier i højeste gear
Når en dansk virksomhed sender et nyt produkt på gaden, ligger der gerne hundreder, måske tusindvis af timer bag i forskning og udvikling. Derfor gør det rigtig ondt for virksomheder at se stort set identiske kopier af deres produkter på markedet blot få uger eller måneder efter lanceringen. Skats Task Force Varemærkeforfalskning har ligefrem oplevet, at kopier af et produkt er kommet på markedet før originalen. Et syn der tærer hårdt på virksomhederne. »Når vi går til rettighedshaverne, så nægter de at tro på, at vi har en kopi, for deres produkter er endnu ikke kommet på markedet,« fortæller afdelingsleder Trine Dancygier.
... Tvunget til højt tempo ... Den teknologiske, globale udvikling har betydet, at det i dag er ret ukompliceret at lave tro kopier af selv højteknologiske varer. »De fleste kopisters udviklingsafdeling er en internetforbindelse. Virksomhederne har oftest deres målfaste specifikationer liggende online, hvor alt undtagen støbeforme kan downloades,« forklarer Henrik G. Jacobsen, partner i The IPR Company og ekspert i eneret. Med såkaldt reverse engineering – omvendt ingeniørarbejde – får kopisterne hurtigt dannet sig et overblik over, hvad et produkt består af. »De skaffer et originalt produkt og arbejder sig så baglæns, så langt det er muligt, eller indtil produktet er splittet i atomer. Det gør det så nemt som at klø sig selv i nakken at gennemskue produkternes sammensætning,« siger han. Eksempelvis kan kopisterne købe en stol og måle den op. Ved hjælp af en såkaldt kopifræser kan kopisten fræse en kopi ud, der er magen til originalen. »Med andre produkter – for eksempel legetøj – er det ofte nok at tage et digitalt foto og lægge det ind i et 3D-program. Efter 24 timer har kopisten en silikoneform eller er begyndt at skære stålet til formene ud,« siger Henrik G. Jacobsen og understreger: »Virksomhederne skal virkelig overveje, hvad de lægger på deres hjemmesider.« "
Af Jens Nymark og Mikkel Hundborg
Børsen, 31. juli 2007
"Virksomheder lukker øjnene for piratkopiering
Mange virksomheder står ubeskyttede over for piratkopiering, selvom de økonomiske tab stiger. Handling og opmærksomhed på direktionsniveau er nødvendigt, påpeger eksperter
Et stort antal danske virksomheder på tværs af brancher blotter sig i den internationale konkurrence. Uopmærksomhed over for ulovlig kopiering af egne produkter kan give alvorlige revner i selskabets fundament. Ifølge ekspert i immaterielle rettigheder (IPR) Henrik G. Jacobsen siger mange danske virksomheder, at det er for dyrt at have advokater til at tage kampen op mod kopierne. Men man bør i stedet sammenligne udgifterne med de tab, som piratkopiering betyder for forretningen. »Virksomhederne er nødt til at ændre optikken og se, hvad kopiering kan koste dem i det lange løb. Få har fokuseret på en egentlig beskyttelsesstrategi, og vi kan se i praksis, at mange virksomheder nu står med problemer, netop fordi de ikke har gjort noget,« siger Henrik G. Jacobsen, partner i The IPR Company.
Bør afskrække kopister Han fortæller, at en stor del af de danske virksomheder ikke har forholdt sig til kopieringsrisikoen. Dermed gælder det først og fremmest for ledelserne om at få øje på værdien i strategisk beskyttelse. »Beslutningen om forsvar mod kopiering skal op på direktionsgangen i stedet for at ligge hos en ingeniør i en underafdeling. Når først virksomheden har brændt fingrene og tabt flere millioner, er den oftest motiveret til at gøre noget,« pointerer eksperten i eneret.
... Er ikke registreret Kopisterne stjæler forretningskendetegn i alle afskygninger, og gør indehaveren ikke noget ved krænkelsen, har kopisten frit spil til at fortsætte, understreger Henrik G. Jacobsen. Han bekymrer sig over, at kun få virksomheder fokuserer på IP-beskyttelse i Kina, blot fordi landet på mange måder er langt væk fra Danmark. ... Bedst at splitte led op Er produktet let at kopiere, er virksomheden ekstra udsat, men ifølge CBS-lektoren spænder mulighederne for at beskytte sig fra aktiv hemmeligholdelse til at udvikle sine produkter hurtigere, end kopisterne kan følge med. »Virksomhederne kan splitte sine udlandsaktiviteter op, så produktionen ikke er komplet et enkelt sted i Kina. Virksomheder beholder typisk deres mest værdifulde og nyeste teknologi i oprindelseslandet og udflager den mere rutineprægede produktion,« siger Peter Gammeltoft.
Den danske udliciteringsbølge ruller usvækket, men flere producenter vælger også at flytte deres videns- og udviklingsafdelinger ud til for eksempel Kina. Ved at flytte kompetencerne ud fra Danmark vokser faresignalerne for virksomhederne, mener ekspert i eneret Henrik G. Jacobsen.
Risiko overgår profit »Risiciene er ufattelig mange ved at vælge samarbejdspartner i Asien. Virksomhederne eksponerer sig enormt og glemmer ofte at afveje risikoen i forhold til den potentielle profit. Risikoen overgår tit profitten,« advarer Henrik G. Jacobsen."
Af Jens Nymark og Mikkel Hundborg
Børsen, 30. juli 2007
”Falske kopier overgår fantasien Hvad har designersofaer, tulipaner, mobiltelefoner, enzymer og vodka til fælles? De har alle opnået den noget uønskede fællesnævner at blive ulovligt kopierede.
Det er med moderne teknologi blevet langt nemmere at kopiere. Ifølge ekspert i immaterielle rettigheder Henrik G. Jacobsen fra The IPR Company kan kopister i dag med lethed kopiere højteknologiske produkter, men de vælger lige så ofte at gøre karriere inden for lavteknologiske varer. »Alt kopieres. Fra vindmøller til sojabønner. Kopisten stjæler profitmargin fra et godt brand og snylter på producentens udviklingsomkostninger. Det kræver en væsentlig stordrift at skabe en levevej ud af at kopiere varer som tulipaner og kulstofbatterier,« siger Henrik G. Jacobsen.
At selv billige produkter bliver kopieret stiller store krav til både salg og distributionsnet. Piratkopiering er gået fra at være kopier efter bedste evne til højteknologisk og avanceret kopiering inden for alle brancher, lyder det fra Dansk Industri. »Feltet af kopier udvikler sig hele tiden, og det er helt nye typer virksomheder, der nu starter med at kopiere. Når først kopisterne kan kopiere så billige produkter, så gælder det hele paletten af tænkelige produkter,« forklarer juridisk konsulent Kim Haggren."
Af Jens Nymark og Mikkel Hundborg
Børsen, 30. juli 2007
"Små virksomheder særligt udsatte Den hårde kamp mod piratkopier medfører et stort hold tabere, hvor især mindre virksomheder trækker det korteste strå. Når det gælder risikoen for piratkopiering, står de mindre virksomheder absolut ikke i skyggen af de store. Det får Peter Gammeltoft, lektor ved Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse på Copenhagen Business School, til at kalde kopivarer for en meget bred problematik. »Taberne er især små virksomheder, der har vanskeligt ved at beskytte sig og håndhæve deres rettigheder. Små virksomheder er ofte dårligere stillet end de store, fordi de har svært ved at gennemskue kopieringen og mangler ressourcer,« forklarer han.
Med immaterielle rettigheder (IPR) opnår virksomheden et juridisk monopol på at producere deres produkt. Men danske virksomheder er ikke længere beskyttet i samme omfang som tidligere, da selskaberne sjældent har sikret sig rettigheder i de nyere økonomier i Asien og Mellemøsten, forklarer IPR-ekspert Henrik G. Jacobsen fra The IPR Company. »Vi ser også, at virksomheder bliver udelukket fra et bestemt marked, fordi de ikke har foretaget immaterialretlig beskyttelse. For eksempel er der markeder, hvor virksomheder hverken kan producere eller sælge, fordi andre har registreret deres varemærke for næsen af dem,« fortæller Henrik G. Jacobsen.
Det oplevede den danske højttalerproducent Eltax i løbet af 1990’erne, da en af virksomhedens tidligere samarbejdspartnere havde registreret Eltax-navnet i Kina og var begyndt at producere kopier."
Af Jens Nymark og Mikkel Hundborg
Børsen, 30. juli 2007
Ulovlige kopier truer virksomheders indtjening
Den internationale piratkopiering eskalerer så voldsomt, at virksomhederne mere end nogensinde bliver udfordret af falske kopier
"...Ifølge DI’s Kim Haggren truer udviklingen i den ulovlige handel med at hive tæppet væk under virksomhedernes fremtidige værdier. »Problemet med piratkopiering er massivt, fordi danske virksomheder skal leve af at være innovative, og den mulighed ødelægger kopier fuldstændigt. Produktudvikling er langt den største post for en lang række danske virksomheder,« siger DI-konsulenten.
Ekspert i immaterielle rettigheder (IPR) Henrik G. Jacobsen fra The IPR Company kalder piratkopiering for et alvorligt problem – både for virksomheder og samfundet. Han peger på, hvor meget mere plejepersonale eller flere skolelærere samfundet kunne få, hvis man kunne indhente de tabte skatte- og momsindtægter. Eskaleringen i piratkopieringens omfang betyder samfundsmæssigt – ud over de mistede skatte- og momsindtægter – store udgifter til statens bekæmpelse af problemet gennem myndigheder og indsatsgrupper. »Der er så store penge i det her, at man ikke kan sidde det overhørigt,« erklærer IPR-eksperten."
Af Jens Nymark og Mikkel Hundborg
Markedsføring April 2007
"Piratkopiering:
En bombe under dansk innovation
Danske virksomheder har fuldt tryk på idéudviklingen og leverer videnbaserede kvalitetsprodukter i høj international standard, men bliver de angrebet af kopipiraterne har mange virksomheder – og især de mindre – opgivet kampen på forhånd.
Danske virksomheder lægger stor energi i at lave unikke produkter, men mange – især de mindre - melder pas, når de internationale kopipirater vælger at angribe netop deres produkter. Også selv om det har kostet millioner at udvikle designet og brande virksomheden. Denne form for laden stå til er en bombe under det, Danmark skal slå sig igennem på i den globale konkurrence, nemlig innovation, kvalitet og ikke mindst viden, som i dag er en handelsvare i sig selv.
Eksperternes gode råd er, at virksomhederne uanset størrelse skal tage truslen fra piraterne alvorligt, være bevidste samt have en strategi og de rigtige redskaber. Men for den enkelte virksomhed betyder det ikke, at kampen mod kopisterne er vundet. Den går kun fra at være komplet umulig til vanskelig.
Forkælede af danske regler
En af de få danske solstrålehistorier i kampen mod kopisterne er den om legepladsvirksomheden Kompan, der efter ti års kamp vandt over en fransk kopist – ved en fransk domstol. Og fik 12 mio. kr. i erstatning – en af de største, der er givet til en dansk virksomhed. Men desværre er det et sjældent tilfælde. Danske virksomheder beskytter sig ikke nok i den nye globaliserede verden.
For at have en chance mod piraterne skal virksomhederne som minimum tænke kampen mod kopisterne ind i deres strategi og sætte penge af til at gennemføre den på samme måde, som kommunikation og marketing er en helt naturlig og uundværlig del af virksomhedens strategiske overvejelser og daglige virke. Men den forståelse kniber det fortsat med, og derfor har mange kopister alt for frit spil, og domme over dem er så sjældne, at de fylder avisspalter, når de endelig kommer.
En af hovedårsagerne til dette triste billede er ifølge direktør Henrik G. Jacobsen fra The IPR Company, at virksomhederne har været forkælede af ypperlige danske markedsføringsretlige regler og en velfungerende domstolspraksis. Tilsammen har de sikret virksomhedernes produkter og markedsføringsmaterialer, selv om de ikke har fået registreret deres varemærker eller fået patent på deres gode produktinnovationer. I den nye virkelighed vil mange virksomheder få svært ved at klare sig på langt sigt uden at have sikret sine rettigheder, og det koster penge – mange penge og kræver derfor grundig strategilægning og rådgivning.
Den vundne sag har givet Kompan blod på tanden på to måder. Dels har det bekræftet virksomheden i, at det kan betale sig at investere i gode produkter af høj kvalitet og med godt design, dels har den fået mod på at gå efter andre kopister: – Vi har fået et bevis for, at det kan betale sig at fremstille noget unikt, siger marketingdirektør Lars Vilhelmsen, der er ved at vælge et par nye kopisager ud, som Kompan vil forfølge – Men vi vil gribe det selektivt an, for det er en meget kostbar og langvarig affære at bringe sådanne sager for retten.
... Topledelsen skal forstå problemet
Henrik G. Jacobsen anbefaler, at virksomhedens topledelse involveres i de overordnede spørgsmål om intellektuel ejendomsret.
– Ledelsen skal tage stilling til, hvilken risikoprofil den er villig til at tage på sig. En sådan afklaring gør det muligt at arbejde med en øget sikring af virksomhedens væsentligste aktiver; virksomhedens brand og produkter, siger Henrik G. Jacobsen. Når først ledelsen har forstået problemet og er parat til at afsætte penge, er vejen ryddet til, at virksomhedens IPR-ansvarlige kan tage stilling til hvilke rettigheder, der i praksis bør beskyttes, samt hvordan strategien forankres i alle led af værdikæden.
Skal virksomhederne som hovedregel retsforfølge kopister, eller er det kun de store og pengestærke, som skal gøre det?
– Der er mange andre optioner ud over retsforfølgelse, som kan være relevante. Det er derfor svært at svare særligt koncist på dette. Det afhænger helt og holdent af situationen, herunder også virksomhedens rettigheder og finansielle situation, svarer Henrik G. Jacobsen. Han mener, virksomhederne nøje skal overveje, hvad det vil koste markedsmæssig ikke at gå efter en kopist, frem for blot at lade være, fordi det er dyrt at hyre en advokat:
– Et regnestykke vil ofte tippe over mod at benytte den eksterne rådgiver, da kopister ofte vokser op imod 300 pct. pr. år på bekostning af rettighedshaverens markedsandel.
Henrik G. Jacobsen peger på, at der kan være alternativer til retsforfølgning, f.eks. opkøb af kopistens virksomhed, udenretlige forhandlinger, licensaftaler mv.
– Men da jeg jo selv er jurist, tror jeg nok mere på det sikre valg, altså en retssag. Hvis man har en overbevisende sag og har gjort et grundigt forarbejde, vil modparten typisk også kunne se det. Krænkeren vil derfor ofte søge en forligsmæssig løsning på problemet, så rettighedshaveren i sidste ende ikke kommer til at betale for sagsomkostningerne, netop fordi han valgte at anlægge sagen, siger Henrik G. Jacobsen, der også understreger, at der bestemt kan være grund til ikke at forfølge kopisten, hvis man ikke har de fornødne rettigheder.
– Så bør man måske i stedet forsøge at tage ved lære af situationen, og fremadrettet gøre noget for ikke at ende det samme sted en gang til – eksempelvis ved at få lavet en strategi for virksomhedens kamp mod kopisterne."
af Troels Brøndsted
Børsen, 1 March 2007
"Kineserne kommer!
Ikke alene skal danske virksomheder beregne, hvad der kan tjenes ved at flytte produktionen til Asien. Man skal i samme åndedræt alliere sig med personer, der skabe gode forbindelser og som kan skelne gode forretningspartnere fra dårlige. Det solide hjemmearbejde må dog ikke føre til, at man gør, som man plejer..
Det er Karin Beukel fra The IPR Company enig i og tilføjer: ”Hvis en dansk virksomhed uden videre overfører sin måde at drive forretning til Kina uden at tage hul på forholdene på det lokale marked, så ender det i problemer. IPR skal indtænkes i alle led af værdikæden med et internationalt perspektiv, samtidigt med man tager alvorligt hensyn til lokale forhold. Kend problemerne, markedet, markedsaktørerne, mulighederne og dine behov”.
Konkurrenter i Kina har andre spilleregler
Ud over at undersøge det pågældende lands IPR lovgivning og mulige samarbejdspartnere kunne det ifølge Karin Beukel være også en ide at bruge lidt tid på kopisterne, hvilket bl.a. vil sige, kopi-fabrikanterne. Hvordan tænker en fabrikant, der producerer kopi-produkter? ”En kopist tænker meget kommercielt, først og fremmest undersøger han, hvad der kan tjenes penge på. Derfor er salgssucceser meget udsatte, især hvis en fabrikant er begyndt at kopiere et produkt. Der findes hele byer, der er dedikeret til at producere bestemte produkter. Så kineserne behøver ikke en gang at tage på handelsrejse, de kan bare holde med, hvordan det går for nabofabrikken”, siger Karin Beukel og fortsætter: ”De kinesiske producenter tænker også på at minimere deres risiko for straf, særligt efter at strafferammen på IPR-området er blevet skærpet. Det vil sige, at kopisterne til tider undgår at kopiere registrerede rettigheder, hvorfor danske virksomheder absolut bør søge rådgivning om hvilke rettigheder der netop kunne være interessante i deres situation efter lokalt kinesiske regler. Det er en viden, som danske virksomheder bør udnytte.”
Sådan er en direkte opfordring om at afskrække kopiproducenter er jo værd at tage med sig. Opfordringen gælder også virksomheder, der ikke har aktiviteter i Kina, idet man med registrerede rettigheder har gode betingelser ved det kinesiske retssystem."
af Thomas Klarskov Larsen
P1 Morgen, 24. Januar 2007 (kl.7:09)
Hør indslaget fra P1 Morgen 'Til kamp mod kopiering i Kina', hvor Henrik G. Jacobsen fra The IPR Company kommenterer kopi-udfordringerne fra Kina. Link til indslag.
DJØF-Bladet, 9. Januar 2007
"Kopiproduktion koster både menneskeliv og milliarder. De originale producenter mister omsætning, mens forbrugerne ofte bliver vildledt og risikerer deres helbred, når de f.eks. tager kopimedicin.
LEGO-klodser, PH-lamper og medicin. Det er blot nogle af de danske produkter, som bliver kopieret i hobevis i Kina, hvor kopiering er en indbringende forretning. Og det er ikke bare danske produkter, der bliver efterlignet. Kopiproduktion udgør omkring ti procent af verdenshandlen og er det største problem for den internationale samhandel ifølge både EU og den amerikanske regering. Mest kendt er internethandlen med potensmidlet Viagra, hvor kopiprodukter udgør 70 procent af salget.
Onde tunger påstår, at der er tale om organiseret kriminalitet, fordi indtægter fra kopiproduktion udgør op til 70 procent af skatteindtægterne i de kinesiske kommuner. Men den kinesiske stat ønsker faktisk at gøre noget ved problemerne, da Kina ellers ikke vil kunne tiltrække udenlandske investeringer. Derfor har man etableret en udmærket lovgivning efter tysk forbillede. Men problemet er håndhævelsen af lovene, da der er langt fra de centrale myndigheder til kommunerne rundt omkring i det store land.
Rå kapitalisme Kedlerne damper i verdens største fabrik. Ikke nok med at Kina er et umådeligt stort marked og et land, der har tradition for at kopiere. Det er samtidig det sted i verden, hvor der er mest gang i den rå kapitalisme netop nu, og hvor folk vil gå langt for at få konkurrencefordele. En attitude, som går ud over mange udenlandske virksomheder. Blandt andet de 300 danske virksomheder, der har slået sig ned i Kina, hvoraf de største er Maersk, Grundfos, Danfoss, Novo Nordisk og Novozymes samt tøjfirmaet Bestseller...
...Kinas kopier koster liv Hos The IPR Company arbejder jurist Henrik G. Jacobsen, der har en fortid hos blandt andet LEGO, med at udbrede kendskabet til IPR eller immaterielle rettigheder over for danske virksomheder, som ønsker at etablere sig på det kinesiske marked.
"EU melder om pågribelser af 100 millioner produkter årligt. Tabet opgøres til cirka 5-800 milliarder euro årligt, så det er mange penge, vi taler om. Pågribelserne er steget med 1000 procent fra 1998-2003. Man plejer at sige, at hvis der er 100 procents fortjeneste på narkohandel, så er der 900 procents fortjeneste på kopiproduktion og -salg. Det er en af de væsentlige årsager. Tidligere så man primært kopiproduktion inden for områder med et lavt teknologisk indhold eller inden for luksusproduktionskategorien. Nu finder man stort set kopiprodukter inden for alle produktkategorier - fra medicin og tekstiler til flyreservedele og stikkontakter," siger han.
"Danske virksomheder har ikke rustet sig helt til globaliseringen. De har været utroligt privilegerede med en velfungerende dansk markedsføringsretlig praksis, som har værnet imod kopiprodukter. Men nu er de ude i den store verden, og her gælder andre normer," fastslår han.
Henrik G. Jacobsen anbefaler, at virksomhederne tænker på IPR systemer og strategier tidligt i produktionsudviklingsfasen. "I industrisamfundet sikrede Rukolåse virksomhedens produktionsapparat mod tyveri. I vidensamfundet er ord og ideer ikke så nemme at låse inde. Her handler det om at skabe den fornødne sikkerhed for virksomhedens aktiver gennem rettigheder og registrering. Indtil videre er det kun få danske virksomheder, der beskytter sig rettidigt og i det fornødne omfang i Kina," siger han..."
Af Karin Bergquist
Børsen d. 20. december 2006, (Temaavis – Outsourcing)
Pas på de intellektuelle rettigheder når der outsources I virkeligheden er risikoen ved outsourcing ikke meget anderledes end ved indtrængen på nye markeder, men der er grund til omtanke...
Platformen skal være på plads fra starten Outsources til Kina kræves det, at man laver en grundig foranalyse af den påtænkte samarbejdspartner, og sammensætter en kontrakt, som tager hensyn til IPR-rettigheder ifølge kinesisk lov – og den ligger ret langt fra den danske. – Der er nogle udfordringer, men også muligheder i den kinesiske IPR-lovgivning, som gør, at man som dansk virksomhed skal tænke sig om, når man sourcer i Kina. Både inden for varemærker, patenter, designs og ophavsrettigheder gælder der specielle regler i Kina, som man skal være opmærksom på. Derfor skal man etablere sin egen IPR-platform, før handel på det kinesiske marked, som understøtter virksomhedens forretningsstrategi, som så skal ligge til grund for enhver sourcingkontrakt, fortæller Karin Beukel fra The IPR Company.
Forlang dokumentation Det er ikke nok at have en mundtlig forsikring om, at en påtænkt outsourcingpartner er godkendt til at producere de pågældende varer, man skal altid kræve at se dokumentation for godkendelsen. Desuden er det vigtigt at afholde regelmæssige audits for at fastslå, at råvarer, produktion og processer foregår i henhold til både den indgåede kontrakt og virksomhedens godkendelse til at producere. – Her skal man tænke hele værdikæden igennem i forhold til den pågældende partner for at sikre, at produktet, man får hjem, er lovligt. Det handler også lidt om at anvende sin sunde fornuft og logiske sans. Anvender man f.eks. en partner, som i forvejen har et omfattende kundenetværk af internationale partnere, er det en form for blåstempling. At kende IPR problemstillingerne inden for det produktsortiment man sourcer inden for, er dog vigtigst, da danske virksomheder ofte selv ender med problemet, efter varen er eksporteret fra Kina, slutter Karin Beukel.
FAKTA Ifølge The IPR Company står virksomheder over for flere IPR problemstillinger i Kina: Her gælder blandt andet ”first to file” inden for varemærker. Så uanset hvor i verden man ønsker at markedsføre sit varemærke, skal det registreres i Kina, for den der først indleverer ansøgning om et varemærke (trademark), får det tildelt. Derfor gælder reglen om kinesisk registrering, uanset om man ønsker at markedsføre sit varemærke dér eller ej. Ved patenter og designs er der specielle krav for nyhedsværdien, som er anderledes end i resten af verden, og som man skal være opmærksom på inden for alle produktkategorier.
af Michael Fahlgren
Jyllands-Posten 19. november 2006
Den globale mission II: Krigen mod Kinas kopipirater Danske virksomheder oplever i stigende grad problemer med piratkopiering i Kina. GN Netcom gennemfører lige nu raids mod otte fabrikker, der kopierer firmaets headset....
...Henrik G. Jacobsen var som virksomhedsjurist i LEGO med til at føre legetøjsgigantens sag ved domstolene i Kina i 2002. Han har i dag sit eget firma, The IPR Company, som har specialiseret sig i at hjælpe danske virksomheder med at tackle piratkopieringer i Kina.
Brug domstolene Henrik G. Jacobsen mener i lighed med DI, at de danske virksomheder i højere grad bør bruge domstolene for at forhindre, at kopieringerne løber løbsk. »Det er et slag over fingrene på krænkerne at gennemføre de raids, som GN Netcom og andre danske virksomheder gør. Men så er det heller ikke ret meget mere. Krænkerne får ikke ret store bøder, og det har derfor ikke den store præventive virkning,« siger Henrik G. Jacobsen og fortsætter: »Når vi taler en produktion som GN Netcoms, så er det noget, der kræver store investeringer i form af maskiner og indsigt. Derfor er man nødt til at tage produktionsapparatet fra krænkerne eller få dem smidt i fængsel. Kineserne er ofte forberedt på raids. Derfor har de deres produktion ét sted, lager et andet sted, show room et tredje sted og bogholderi et helt fjerde sted. Du rammer dem typisk kun et af de fire steder, og så er det nemt for dem at dukke op igen,« siger Henrik G. Jacobsen. Kopieringer af headsets og andre danske produkter kan hurtigt sprede sig til butikker landet over, hvis der ikke skrides ind tidligt i forløbet, advarer han. For de kinesiske kopipirater lægger hurtigt produktionen ud til underleverandører, som så måske selv synes, at det er et interessant produkt, og derfor sætter en ekstra produktion i gang hos deres egen underleverandør. Eller i baglokalet. På den måde kan Jabra JX10 ende med at blive samlet af hænder og hjerner i 2-3-4 leverandørled, som ikke aner, hvem der i sin tid begyndte med at lave produktet. Og som måske også er ligeglade. Samtidig vil piraterne på et tidspunkt have investeret så store summer i produktionsapparat og raffinering af de stjålne ”juveler”, at de ikke har tænkt sig at pakke sammen, advarer Jacobsen. Heller ikke bare når der kommer nogen med skæg og blå briller og banker på døren.
Af Thomas Sobol
News2biz China, 13. november 2006
Danfoss opruster mod kopisterne Danske Danfoss, der har store problemer med kopister i Asien og andre steder, vil dæmme op for kopiernes vej ind i Europa. Med et nyt system bestående af en toldanmodning, en pjece og en CD giver Danfoss Europas toldere redskaber til at stoppe kopierne.
Danfoss lægger jernring om Europas grænser Kinesiske kopister med planer om at sælge kopier af Danfoss' termostater, kompressorer, frekvensomformere eller ventiler i Europa, bør tænke sig ekstra om. I disse dage er den danske industrikoncern nemlig ved at sende en helt særlig pakke afsted til alle EUs toldere. En pakke, som vil ruste dem til at stoppe Danfoss-kopierne ved Europas grænser. "Man kan sige, at vi lægger en jernring om Europas grænser," siger Frank Petersen, patent- og varemærkechef i Danfoss, til news2biz CHINA. Pakken består af en såkaldt toldanmodning - dvs en anmodning til tolderne om at holde øje med og stoppe kopier af Danfoss' produkter, en folder med billeder af ægte og falske produkter, samt en CD-rom med detaljerede oplysninger om ægte og falske produkter, kontaktadresser og meget mere.
Strømmen stoppes i opløbet "Vi bliver især kopieret i Kina, og typisk sendes kopierne via Mellemøsten til EU. Så vi har allerede problemer i Europa i dag, men de er ikke så store som i andre dele af verden. Dette er et forsøg på at stoppe strømmen, før den for alvor tager fart," siger Frank Petersen. Pakken er udarbejdet af danske The IPR Company, der rådgiver danske virksomheder om IP-beskyttelse i Kina. Baggrunden er en ny EU toldforordning, som blev vedtaget i 2003 og implementeret i 2004. Den giver toldmyndighederne bedre muligheder for at checke varer. Et problem er imidlertid at få oplært tolderne til at kende forskel på falske og ægte varer. Ofte er det komplicerede industriprodukter, og tolderne er derfor på herrens mark i forhold til at udvælge og checke varer.
Kopisternes fantasi fejler ikke noget. Billedet er fra et Danfoss-seminar sidste år. Skulle nogen være i tvivl, er dette en varemærkekrænkelse. Illustration: Danfoss
Så selvom det har taget Danfoss og The IPR Company et halvt år at udarbejde folder og CD, har tiden ifølge Frank Petersen været godt givet ud. "Med CD'en i hånden får tolderne forhåbentlig lyst til at holde lidt ekstra øje med Danfoss," siger Frank Petersen. Pt er 700 CD'er og foldere på 20 sprog på vej afsted til toldstederne.
Åbenhed om kopi-problemerne Falske kopier koster Danfoss et to-cifret millionbeløb om året, og koncernen har da også en klart formuleret strategi til at bekæmpe kopisterne. Én af hjørnestenene i strategien er åbenhed. "I stedet for at fortie problemerne kan vi lige så godt dele vores erfaringer," siger Frank Petersen. <<
Af Ulla Hinge
Politiken,
8. november 2006
Pirateri: Kopi Kopi Kopi
Et stigende antal danske industrivirksomheder oplever at få kopieret deres produkter. Fagmænd advarer om, at mange danske virksomheder er for dårligt sikret mod kopiering, og at det kan få alvorlige konsekvenser.
Et røntgenapparat og en vinkelsliber er ikke længere et særsyn, når den store danske virksomhed Danfoss skal afgøre, om et tørrefilter eller en køleskabstermostat er originalt eller en forfalskning. For mens omsætningen af kopiprodukter på verdensplan er eksploderet, er kopisterne blevet bedre til at efterligne originalerne. Industriproducenter som Danfoss må skære produkter over eller røntgenfotografere dem for at se, om de små elektroniske komponenter sidder, som de skal. Og Danfoss er langtfra det eneste danske firma, der oplever at få sine varer kopieret i udlandet. Dansk Industri melder om en stor stigning i antallet af henvendelser fra danske virksomheder, der har fået kopieret deres varer. Og udvalget bliver stadigt større. Hvor kopisterne før nøjedes med at sætte kendte designermærker som Gucci, Calvin Klein og Lego på alt fra tøj og parfumer til rygsække og håndbrusere, så kan man i dag finde kopivarer af stort set alt fra flyreservedele til barberblade og batterier. Det er en udvikling, som især har ramt danske industrivirksomheder. Kim Haagreen, der er juridisk konsulent i Dansk Industri, kalder kopiering af danske industriprodukter for et »meget, meget stigende« problem. Han henviser til en rapport lavet af Patent- og Varemærkestyrelsen, der viser, at hver anden danske virksomhed angribes af piratkopister. Henrik G. Jacobsen, der er jurist og partner i The IPR Company, som netop rådgiver firmaer i, hvordan de skal sikre deres rettigheder, har samme erfaring. Han mener, at problemet ligger hos virksomhederne. »Danske virksomheder har ikke sikret sig godt nok mod kopiering. De har ikke beskyttet den viden, de skal leve af i fremtiden, og de gør heller ikke nok for at beskytte den«. Henrik G. Jacobsen anslår, at op imod 85 procent af danske virksomheder ikke er rustet godt nok i kampen mod piratkopiering. Hos Dansk Industri tør man ikke gætte på, hvor mange virksomheder, der er for dårligt beskyttet, men man er er enig i, at der er mange. »Man kan sige, at der er nogen virksomheder, der er meget dygtige til det, og så er der en stor del af virksomhederne, der først er i gang med at finde ud af, hvordan de skal gøre det. Så det er en opgave, der ikke er slut for danske virksomheder endnu. Det er helt sikkert«, siger Kim Haagreen.
Virksomheder ikke klar til Kina Det sted, hvor danske virksomheder har størst problemer, er på det kinesiske marked, hvor det anslås, at op imod 80 procent af alle piratkopierede varer produceres. Mange danske virksomheder ved ikke, at de bør beskytte deres varemærke eller patent i lande som Kina, når de ikke har Kina som marked. Og det kan få alvorlige konsekvenser for virksomheden, forklarer Henrik G. Jacobsen. I Kina er det, modsat andre lande, lovligt at søge patent på en allerede opfundet opfindelse, så længe den ikke er på det kinesiske marked. Har danske virksomheder derfor ikke patentbeskyttet deres produkter i Kina, kan kopisterne ikke bare lovligt producere og sælge kopiprodukter, men danske virksomheder risikerer også helt at miste patentet på deres opfindelse eller rettighederne til deres varemærke til en kinesisk kopist. I så fald kan den danske virksomhed fremover blive helt udelukket fra det kinesiske marked og mister derved sin fremtidssikring. Ifølge Henrik G. Jacobsen er det især et problem for teknologibranchen. »Hvis du nu havde opfundet verdens første symaskine, så vælger du måske at patentbeskytte nålen, da det er den væsentligste ting at beskytte i produktet i forhold til konkurrenterne. Men alle de ting, der ligger inde i motoren, kan andre lave andre teknologiske løsninger på«, siger han Også Kim Haagreen peger på, at det især er et problem blandt virksomheder, der leverer tekniske dele til maskiner. Ofte ligger der mange års udvikling bag produkterne, men hvis de nyudviklede idéer bare bliver kopieret, så vil det ikke længere betale sig for virksomhederne at udvikle produkter, og i sidste ende kan det betyde, at der ikke bliver udviklet flere. Danfoss er en af de danske virksomheder, der har haft ulovlige kopiprodukter tæt inde på livet. »Vi har oplevet store problemer«, forklarer Frank Petersen, der er patent- og varemærkechef hos Danfoss. Mange af virksomhedens produkter er skjult i apparater, og gennem årene har virksomheden fundet omkring 10-15 produkter, som er piratkopieret. Nogle i tusindvis af eksemplarer. Han peger på, at industriprodukter ikke er noget, som forbrugere forbinder med forfalskning. »Alle kan jo forstå, når en Gucci-taske kopieres, men hvem gider at tale om en kopi af et tørrefilter, som ingen ved, hvad er? Men grundsætningen er i dag, at alt kopieres«, siger Frank Petersen. I dag er Danfoss meget bevidst om pirateri og søger patent og varemærkeregistrering på alt fra opfindelser til ’Danfoss’-navnet stavet på kinesisk. Men virksomheden har lært af egne erfaringer. Patent- og varemærkechefen fortæller, at piratkopiering årligt koster Danfoss et tocifret millionbeløb i tabte salgsindtægter. Derfor ser virksomheden de 30 millioner kroner, som den årligt bruger på patenter og anden beskyttelse, som en investering. Kim Haagreen oplyser, at det oftest er små og mellemstore virksomheder, der har problemer med manglende beskyttelse mod kopiering, da det for dem er en større investering at beskytte sig mod problemet.
Et samfundsproblem
Internationale undersøgelser har anslået, at kopiprodukter på verdensplan udgør 7-8 procent af verdenshandlen, mens Skat melder om, at der herhjemme på tre år er sket mere end en ottedobling af det beløb, som tilbageholdte kopivarer udgør. Henrik G Jacobsen peger på, at piratkopierede produkter i stigende grad er et samfundsproblem, idet det kan udgøre en fare, hvis f.eks. flyreservedele er af en ringe kvalitet eller falske Lego-klodser er fyldt med giftige stoffer. Han mener, at både politikere og virksomheder i for lang tid har haft skyklapper på. »Danmark beskæftiger sig ikke med kopiprodukter som stat. Det er noget, man overlader til EU at tage stilling til«,siger han og kalder den aktuelle sag om danske politikeres køb af kopivarer for »beskæmmende«. Sture Rygaard, der er formand for den danske forening til bekæmpelse af produktpirateri, tror ikke, at udviklingen på kopi-området har toppet endnu. »Jeg tror, at det bliver meget svært at komme til livs«. Sture Rygaard er dog tilfreds med, at politiet siden foråret har styrket indsatsen på området.
Af Silla Bakalus
BT, 26. October 2006
HALLO, DET KOSTER ARBEJDSPLADSER
Virksomhederne forstår ikke politikernes moral, når det gælder kopi-produkter
En billig pakke kopi-lego til fem kr. Det virker måske uskyldigt, når den danske turist står på et lokalt marked i Østen. Men det enorme marked for kopiprodukter koster danske virksomheder dyrt.
Det fortæller et udsnit af danske virksomheder til B.T., der har meget svært ved at forstå de danske politikere, der med Pia Kjærsgaard i spidsen tilsyneladende har svært ved helt at tage handlen med kopivarer alvorligt. I kølvandet på at statsministerfruen Anne-Mette Rasmussen var afbilledet med en falsk Louis Vuitton-taske, sagde Dansk Folkepartis formand i sidste uge bl.a.: »Ja, jeg har et falsk Gucci-ur og hvad så. Jeg er glad for det ur, og jeg kan ikke se noget problem i det.« Danske virksomheder, der lever af design og know how, presses til at nedlægge job, når deres produkter kopieres i udlandet. Henrik G. Jacobsen, rådgivningsvirksomheden The IPR Company henviser til EU-beregninger, der viser, at der årligt forsvinder mellem 18.000 og 20.000 arbejdspladser i EU som følge af piratprodukter. Dårligt signal Han mener, at politikerne sender et dårligt signal til de danske virksomheder, der bruger millioner på at bekæmpe problemet. »Hvad ville politikerne sige til, hvis kopier af danske luksusmøbler fra Arne Jacobsen blev købt af tyske politikere,« siger Henrik G. Jacobsen. Jeppe Brogaard Clausen er partner i MAQS Law Firm, der repræsenterer modefirmaet Louis Vuitton i Danmark. Firmaet bag designet af den falske kopitaske som Anne-Mette Rasmussen er set med ved officielle lejligheder: »Politikerne har et særligt ansvar, og det gælder naturligvis også statsministerfruen.«
Af Lasse Borgwardt Schmidt og Niels C. Svanborg
Idag.dk, 25. oktober 2006
Kopivare-sager skader Danmarks omdømme
Politikernes sløsede omgang med kopiprodukter rammer i sidste ende danske virksomheder og latterliggør det arbejde, de lægger i kopisikring, siger ekspert i kopi-ret.
- Hvordan ville politikerne herhjemme mon reagere, hvis medlemmer af eksempelvis Den tyske forbundsdag købte kopier af Arne Jacobsen-møbler? Sådan spørger specialist i immateriel ret Henrik G. Jacobsen, The IPR Company, de politikere, der på det seneste er blevet afsløret med kopier af kendte mærkevarer. Ifølge tal fra EU's told og skattedirektorat koster det ulovlige salg af kopiprodukter årligt mellem 500-800 milliarder euro på verdensplan. - Jeg er dybt pikeret over, at en del danske politikere tager så let på det verdensomspændende problem med kopivarer, siger Henrik G. Jacobsen. - Tænk, hvad vi som borgere i den vestlige verden kunne have fået af sygehuse, plejehjem og skoler for de tabte skatte- og momskroner som staten går glip af, siger han. - Det er da tankevækkende at senest Pia Kjærsgaard har udtalt til B.T., at hun er glad for sit falske Gucci-ur, når det i sidste ende tager penge fra de ældre, hun påstår at ville hjælpe.
Henrik G. Jacobsen mener, det er et problem, at vi herhjemme ikke gør tilstrækkeligt for at lære folk at tage afstand fra kopivarer. - Det fornyede fokus på mærkevarekopiering er en oplagt mulighed for at øge indsatsen på området. Selv i Kina er de foran med både lovgivning og tv-oplysning mod ulovlig kopiering, siger han.
af Janus S. Laursen
News2Biz China, 2. oktober 2006
"Dansk IPR-rådgiver: Pirat-hotline godt signal
Kina er ikke bare et af de lande i verden, som er mest berygtede for overtrædelse af immaterielle rettigheder (Intellectual Property Rights, IPR). Landets regering er også - hvad enten det er på egen hånd eller under pres fra USA og EU - villig til at gøre noget ved problemet.
Et af de seneste tiltag er it-ministeriets oprettelse af en hotline med nummeret 12312, som folk kan ringe til og anmelde piratkopiering på fra hele Kina.
"Det er et glimrende initiativ og et godt signal om, at regeringen tager problemerne alvorligt, som man kun kan bifalde," siger Henrik G. Jacobsen, med-indehaver af det danske rådgivningsfirma The IPR Company, til news2biz.
Taler ikke engelsk
Rent praktisk er Henrik G. Jacobsen imidlertid ikke helt overbevist om, at hotlinien virker fuldt ud efter hensigten.
"Den skal nok nærmere ses som en slags visitationsservice, så man kommer i kontakt med den rette myndighed - der er jo 36 af dem," siger han. Dertil kommer, at et hurtigt testopkald til linien afslører, at der ikke tales engelsk på call-centret.
Samtidig opfordrer Henrik G. Jacobsen krænkede virksomheder til at tænke sig om en ekstra gang, før de ringer til linien. "I Kina er det nødvendigt at have en klar strategi om, hvorvidt man ønsker sin sag behandlet i det administrative system, i strafferetssystemet eller i det civilretlige system, inden man går i gang. Det civilretlige system kan være at foretrække, fordi der her er mulighed for erstatninger, og fordi man selv har mere indflydelse på påstande og sagens strategi," siger Henrik G. Jacobsen.
"Hvis man ringer til hotlinien og anmelder en overtrædelse, må man leve med det resultat, der kommer ud af behandlingen af den. Så er sagen ude af ens hænder, og man kan ikke længere kontrollere, hvor, hvornår og hvordan den bliver behandlet," forklarer han.
"I Kina må man have en klar strategi om, hvorvidt man vil have sin sag behandlet administrativt, i strafferetssystemet eller i det civilretlige system".
Henrik G. Jacobsen, The IPR Company
The IPR Company har præcis ét år på bagen som rådgiver af primært danske virksomheder om IPR i Kina (se nr 53 side 6). Firmaet havde en strategi om at rådgive små og mellemstore virksomheder, men virkeligheden blev anderledes.
"Vores kunder er hovedsagelig store etablerede virksomheder, der enten ikke har eksperter i huset eller hvis egne juridiske afdelinger har brug for hjæp," fortæller Henrik G. Jacobsen.
The IPR Company bruges ofte som oplægsholdere på konferencer om Kina og er f.eks. med på Dansk Industris workshop i Nyborg i november (se rubrikken Arrangementer side 14). Tidligere samme måned får The IPR Company sin internationale debut som oplægsholder, når firmaet afholder en workshop for EUs plastindustri på en konference i Bruxelles.
Henrik G. Jacobsens partner i The IPR Company er cand.merc. Karin Beukel."
China is not just a country with one of the worst reputations in the world for violating Intellectual Property Rights- IPR. The country's government is also - either alone or under pressure from the USA and the EU - willing to do something about the problem.
One of the latest initiatives is the IT ministry's establishment of a hotline with the number 12312, which people can call to report piracy throughout China.
"This is a brilliant initiative and a good signal that the government takes the problem seriously, which one can only applaud " says Henrik G. Jacobsen, co-owner of the Danish advisory company The IPR Company, to news2biz.
Speak no English
However, Henrik G. Jacobsen is not fully convinced that the hotline fully operates as intended.
"It should really be seen as a kind of search service, so one can get into contact with the right authority – there are 36 of them!" he explains.
A quick test call to the line shows that no English is spoken at the call centre.
At the same time, Henrik G. Jacobsen urges aggrieved companies to consider before ringing to the line.
"In China you need a clear strategy as to whether you want your case processed in the administrative system, in the penal system or in the civil rights system before beginning. The civil rights system may be preferable, because there is the possibility there for compensation, and because you have more influence on claims and the strategy of the case," says Henrik G. Jacobsen.
"If you ring to the hotline and report a violation, you've got to live with the result of its processing. If you start you've got to finish. The case is taken out of your hands, and you no longer control where, when or how it is processed," he explains.
Advises big companies
The IPR Company has had precisely one year advising mainly Danish companies on IP in China (see no 53 page 6).
The firm originally began with a strategy of advising small and medium-sized enterprises without their own resources to handle intellectual rights. But things have since developed differently.
"Our customers are chiefly big established companies who either don't have experts in house or whose legal branches need help," says Henrik G. Jacobsen.
"Unfortunately, many small firms do not to invest in IP-advice, and that can prove expensive in the end," he adds.
The IPR Company is often used to give lectures at conferences on China and participates eg in the Confederation of Danish Industries' workshop in Nyborg in November (see Events, page 14). Earlier that month The IPR Company will have its international debut as introductory lecturer when it holds a workshop for the EU plastics industry and others at a conference in Brussels.
Besides Henrik G. Jacobsen, who is an IPR-lawyer, The IPR Company comprises his partner, M. Com. Karin Beukel."
Dansk politi har i de seneste år modtaget meget få anmeldelser om industrispionage, og hvis man tror, at afsløring af industrispioner giver anledning til skarpe offentlige fordømmelser og diplomatiske kriser, tager man fejl. Det skyldes bl.a., at danske virksomheder vælger at lukke huller i sikkerheden inden for virksomhedens mure. Men der er ved at ske et lille opbrud.
Mads Øvlisen står nu frem, og torsdag fremlægger Danfoss på en konference i Hellerup de to spionfotos taget sidste år i deres produktionshal i Kina. Det sker i regi af Danish Chinese Business Forum. Danfoss er stolt over at være en åben virksomhed, som aftager hundredevis af unge ingeniører fra hele verden som praktikanter og trainees og samarbejder med en stribe danske og udenlandske universiteter. Nogle af verdens skrappeste ingeniører kommer fra Kina. Enten udklækkes de på de kinesiske eliteuniversiteter, eller også uddanner de sig i Vesten, herunder Danmark. Danfoss vil fortsat være åben. Men ikke pivåben, siger patent- og varemærkechef Frank Petersen: »Billederne fra Kina har sat os i gang med at lave en politik på området. Vi indfører skærpet sikkerhed både omkring vores egne medarbejdere og gæster udefra. Det er nødvendigt for at beskytte Danfoss. Samtidig har vi besluttet at fortælle åbent om billederne. For når vi har problemet, har mange andre i dansk industri det garanteret også.«
Spørger man de store danske virksomheder, er deres kinesiske medarbejdere en loyal og utrolig kvalificeret arbejdskraft, som ingen har lyst til at mistænkeliggøre. Men danske virksomheder er ikke blåøjede. Henrik G. Jacobsen fra The IPR Company har arbejdet med varemærkebeskyttelse i årevis hos Lego og Bang & Olufsen. I dag er han selvstændig, han har besøgt Kina cirka en gang i kvartalet de seneste fem år for kunder inden for design, hightech og industri - blandt dem nogle af de største i dansk erhvervsliv.
»I gamle dage faldt vi over kopiprodukter med et lavt indhold af teknologi. Nu opdager vi dem også i medicinal, luftfart- og bilindustrien, hvor bremseklodserne viser sig at være lavet af savsmuld. Ja, selv på et atomkraftværk er der fundet forfalskninger,« siger Henrik G. Jacobsen.
»Kinas ry på kopiområdet er elendigt - og desværre er det fortjent. Fornylig havde jeg en dansk klient, der stillede sig selv spørgsmålet: Er det en meget god idé, at vi uddanner kinesiske studerende i et stort antal, som får adgang til alle hjørner af vores virksomhed i to år, og derefter rejser tilbage til Kina? Jeg forstår godt spørgsmålet.«
Tyvenes marked fungerer som ethvert andet, og som det altid har gjort. Prisen på en idé, en teknologi eller en kundedatabase afgøres af udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen på nye varer, nye idéer og teknologier er umættelig i det boomende Kina, der har udviklet sig til hele verdens fabrikshal. Kapaciteten er enorm og arbejdskraften billig. ..."
Af Morten Frich
Foreningen Dansk Møbelindustri, 21. April 2006
CHINA POWER I GUANGZHOU
Plagiater på standene
”…Og netop plagiater er desværre stadig et uundgåeligt element på de kinesiske møbelmesser. Danske Møblers udsendte kunne under sin rundgang på Guangzhou-messen – ubesværet og uden at lede – genkende de første seks-syv danske designmøbel-kopier rundt om på standene. Og de professionelle danske kopi-jægere fra The IPR Company, der på opdrag af nogle oplysningssøgende danske møbel- og belysningsvirksomheder også var til stede på messen, havde indsamlet et omfattende dokumentationsmateriale om forekomsten af plagiater – både i notatform og i form af produktkataloger fra kinesiske udstillere, der ganske frejdigt tilbyder kopier afkendte danske og andre europæiske designmøbler. Messearrangørerne har ganske vist implementeret nye regler fra den kinesiske regering om tilstedeværelse af en IPR-funktion på alle kinesiske messer -i form af et klagekontor, der skal behandle sager om udstillede plagiater - men dette sås ikke at have haft nogen væsentlig indflydelse på antallet af tilstedeværende kopister på denne messe.
”Det nye regelsæt er dog under alle omstændigheder et positivt skridt, og vi formoder, at det vil få gennemslagskraft, hvis rettighedshavere fremover tager skridt til håndhævelse imod kopisterne, for derved at stoppe deres eksportmuligheder allerede fra messens første dag. Derfor opfordrer vi danske rettighedshavere til at udvise rettidig omhu ved at forberede sådanne administrative eller juridiske skridt forud for næste møbelmesse,” siger Henrik G. Jacobsen fra The IPR Company.
…”
Af Niels Buhl
Berlingske Tidende, 23. januar 2006
"Shanghais største "attraktion" lukker
Shanghais lokalregering har i overensstemmelse med forpligtelserne i verdenshandelsorganisationen WTO besluttet at lukke byens store kopimarked, hvor lokale og især turister køber falske Gucci-tasker, Puma-sko og Canada Goose-jakker til spotpriser.
SHANGHAI: Shanghai’s viceborgmester har for nylig proklameret, at det store kopimarked i byen skal lukke senest den 1. maj, og at det ikke bliver åbnet igen.Men spørgsmålet er, om det skyldes Kinas ambitioner om at leve op til sine forpligtelser i verdenshandelsorganisationen WTO. Eller om det er, fordi markedet ligger på et attraktivt stykke land midt i Shanghais mondæne shopping-kvarter, som lokalregeringen nu har solgt til en privat investor, som planlægger at bygge en stor forretningsbygning.
Svaret er ikke så enkelt. Det 20.000 kvadratmeter store Xiangyang giftmarket eller i folkemunde - fakemarket - er den mest populære turistattraktion i Shanghai med omkring 50.000 besøgende hver eneste dag. Men det er også en skændsel for landets finansielle hovedstad, fordi krænkelsen af vestlige mærkevarers rettigheder er så åbenlys. Rygterne vil vide, at markedet sandsynligvis flytter til et andet og mere afsidesliggende sted, som det skete med det lige så berømte Silkemarked i Beijing.
Ifølge Henrik G. Jacobsen, som via sin virksomhed The IPR Company er specialiseret i Intellectual Property Rights i Kina, er det svært at forestille sig, at Shanghais lokalregering lukker markedet og gør op mod 2.000 arbejdsløse. »Jeg formoder, at det blot går som i Beijing, hvor Silkemarkedet blev organiseret og forstørret under staten. Den kinesiske regerings signaler er lidt tvetydige, da man jo dybest set forsøger at gøre noget ved krænkelsesstatistikken. Men det er nok lidt af en magtkamp imellem centralregeringen og lokalregeringerne,« siger han.
Shanghai har naturligvis et lokaløkonomisk hensyn at tage. Markedet blev åbnet i 2000 og har ifølge avisen Shanghai Daily mere end 900 små stande, der fungerer som enkeltforretninger, hvor hver indehaver betaler op mod en halv mio. kr. om året i leje for en stadeplads til den statsejede virksomhed, som ejer markedspladsen.Her kan man foruden kinesiske silkepyjamaser og spisepinde finde kopier af vestlige brands som for eksempel Gucci-tasker, Puma-sko og Canada Goose-jakker til en brøkdel af prisen, og de handlende har åbenbart ingen skrupler.
Spørg udlændingene
»Jeg mener, at kopivarer er nødvendige, fordi det giver alle mulighed for at købe en designertaske. Sammenlignet med de ægte brands, som bruger mange penge på design og reklamer, så er den falske meget billigere og i god kvalitet,« siger Fru He. Og hvis man spørger Hr. Wu, som er en af de få handlende, der ikke sælger falske varer, lyder svaret: »Du skulle hellere spørge udlændingene. Det er jo kun dem, som køber de varer. Hvis de ikke købte varerne, så ville der ikke være en forretning«.
Mens både USA og Europa presser på for, at Kina skal leve op til sine WTO-forpligtelser, hersker dobbeltmoralen, når vestlige turister besøger Kina. Landet står for ca. 80 pct. af produktionen af de falske varer, der kommer ud på verdensmarkedet og eksporterer også kopivarer til Vesten...."
“NIP, Lingtech og THE IPR Company sammen om seminarer
KINA-INFOTre Kina-kyndige virksomheder slår i foråret kompetencerne sammen og afholder fem gå-hjem-møder om kulturforståelse, IP-rettigheder og etablering af produktion i Kina for danske virksomheder. De tre er danske [The] IPR Company, der rådgiver om beskyttelse mod kopiering, patentrettigheder mv, ligeledes danske Lingtech, der specialiserer sig i oversættelse, kulturforståelse og andre ”bløde” faktorer, samt norsk ejede Nordic Industrial Park (NIP), der huser produktionsvirksomheder i Ningbo syd for Shanghai.
”Vi tilbyder et samlet koncept, hvor virksomhederne kan komme rundt om forskellige aspekter af etablering i Kina” siger Peter Ølbye, NIP’s repræsentant i Danmark, til news2biz CHINA.
Efter de fem møder i eget regi fortsætter [The] IPR Company, Lingtech og NIP samarbejdet med udbud af mere ”eksklusive” seminarer for større virksomheder, banker, Kina-netværk og erhvervsklubber. Kunderne kan også vælge kun at leje én eller to af de tre efter behov.
Datoer for de fem første møder er endnu ikke lagt fast, men vil blive oplyst i news2biz CHINA. Prisen for at deltage i møderne bliver 395 DKK.”
Danske Møbler 9.november 2005
"...Gardering mod kina-kopier Hvis du har et møbelkopi-problem i Kina i dag, har du det i hele verden i morgen. Kineserne er nemlig fænomenale til at distribuere globalt, og den kinesiske kopi kan ofte være ude på eksportmarkederne før dit originalprodukt nogensinde når derud – og så er du bagud. Men med omtanke, strategiske forholdsregler og stramme procedurer for markedsføring og distribution af sine produkter kan du som original-producent gøre en del for at gardere dig mod kopisterne. Det var nogle af de mange budskaber til de ca. 35 fremmødte møbelfolk på Foreningen Dansk Møbelindustris seminar ’I Kina kopierer de møbler’…
Systematisk kopiering Karin Beukel har "undercover" besøgt en række kinesiske virksomheder med kopiproduktion af bl.a. danske møbler, og alle steder var man oprigtige om sine forretningsmetoder. ”Kineserne afsøger systematisk og vedholdende alverdens møbelhjemmesider, kataloger, brochurer m.v. for produkter, der er kopiegnede” fortalte Karin Beukel. ”Nogle går endda så vidt som til at overvåge de vestlige firmaers egne registreringsaktiviteter, for så ved de at der er interessante kopiemner på vej ud på markedet.” ”Hvis du markedsfører et produkt, er det bydende nødvendigt at du også kan levere umiddelbart – ellers skaber du et efterspørgsels-hul, som kopierne står klar til at udfylde,” advarede Karin Beukel. Hun anbefalede at man gør et stort nummer ud af selve produktlanceringen, når man introducerer et nyt produkt, for derved gør man opmærksom på, hvem originalophavsmanden er. ”Folk der køber kopimøbler, ved ofte ikke at det er en kopi – derfor skal forbrugerne uddannes til at forstå fordelene ved originalprodukter frem for plagiater, ” sagde hun. Mange kopier opstår gennem industrispionage, og særligt vanskelligt er det at efterspore, hvis en autoriseret underleverandør fremstiller flere eksemplarer af et produkt end aftalt og sender ’overskuddet’ ud på markedet. Derfor er det klogt at bruge flere forskellige leverandører til de enkelte komponenter i produkter. Karin Beukel anbefalede endvidere, at man som originalproducent sørger for altid at have styr på hvor ens produkter befinder sig hele vejen gennem distributionsnettet og ud i butikkerne. Derved kan det altid fastslås, om et produkt er plagiat eller ej… ”
Af Niels Buhl
Jyllands-Posten 6. november 2005
..."Håbløs kamp mod kopier
Det er nødvendigt med alternative strategier, hvis kopiering skal undgås. Lego er nok det mest kopierede danske produkt, og selv om Billund-koncernen har vundet flere berømte slag mod kinesiske kopister florerer klodserne og Bionicle-figurer med opfindsomme navne som Brick og Robot i kinesiske butikker. Legetøjsgigantens tidligere IPR-jurist, Henrik G. Jacobsen startede tidligere i år sammen med Karin Beukel The IPR Company, der udelukkende beskæftiger sig med at rådgive virksomheder omkring præventive beskyttelsesstrategier, aktuel håndhævelse og Kina-problemstillinger og -løsningsmodeller. Han mener, at kopiproblemet formentlig aldrig kan udryddes, og opfordrer i stedet virksomhederne til rettidig omhu ved blandt andet at gøre det så besværligt som muligt for kopisterne at kopiere risikofrit. Han fremhæver musikindustrien som et eksempel på succesfulde alternative løsninger, idet man her gennem det seneste års tid har forsøgt sig med alternative strategier ved at betale stikkere omkring 250.000 kr. for oplysninger, der efterfølgende har ført til nedlukning af hele kopi-produktionslinier. Det har indtil videre medført dramatiske fald i kopieringsaktiviteten i visse områder, oplyser Henrik G. Jacobsen. Andre musikproducenter har sænket prisen for licensfremtilling betydeligt, for derigennem at kunne udkonkurrere de oftest meget dårlige kopi-optagelser.”Det er dog væsentligt at virksomhederne bruger deres IPR-budget med omhu, så de eksempelvis tilsikrer bredest mulig beskyttelse på nogle af de mest risikofyldte markeder, i tillæg til deres normale hovedmarkeder. Der er nogle ekstra beskyttelses- og håndhævelsesmuligheder til stede i Kina, som ikke findes i eksempelvis det europæiske rettighedssystem. -Men under alle omstændigheder er der stor forskel på beskyttelsesmulighederne, afhængigt af om man producerer, sælger eller indkøber i Kina, siger han.” .... Af Thomas G. Svaneborg
Jyllands-Posten 5. november 2005
"Kina kan dræbe dansk design
Kinesisk kopiering af dansk designs koryfæer er så intensiv og billig, at danske møbel- og lampedesignere frygter, at det kan true den verdensomspændende anerkendelse, der knytter sig til dansk design. »Det kan blive et stort problem i fremtiden, da mange firmaer lægger deres produktioner ud i de lande, som er slemme til at kopiere. Derfor får kopisterne lettere adgang til designs og produktionsprocesser, så de kan lave produkterne i en ret god kvalitet,« siger Gitte Bald, direktør i Bald & Bang, der siden 2000 har haft licens til at sælge Holger Strøms prisbelønnede IQLight-lampe. I løbet af de fem år har man brugt knap en mio. kr. alene på juridisk bistand til at forfølge kopisterne, mens de tabte markedsandele ikke kan værdisættes. »Hvad angår tabte markedsandele, handler det om mange millioner, da det ikke kun er de kunder, der køber kopier, som vi er gået glip af. Vi mister også de kunder i detailhandelen, der gerne vil købe originaler, men som ikke kan sælge dem, fordi der ligger en butik, der sælger kopier rundt om hjørnet,« siger Gitte Bald.
Morgenavisen Jyllands-Posten har netop besøgt Kinas sydlige Guangdong-provins og under et besøg i byen Guzhen, der næsten udelukkende producerer og sælger lamper, blev kopier af Holger Strøms lampe, lamper fra LeKlint samt PH-lamper solgt helt åbenlyst. I en anden by i provinsen foregår der en stor produktion af designmøbler fra hele verden, og her fandt vi flere kopier af blandt Hans J. Wegners klassiske Y-stol. Ifølge tal fra EU Kommissionen og ToldSkat udgør handel med kopivarer årligt omkring 10 pct. af verdenshandelen, hvilket svarer til mellem 700 og 800 mia. euro. EU Kommissionens Generaldirektorat for Skatteanliggenders årlige statistik over pågrebne kopivarer viser desuden, at problemet er i kraftig vækst, idet antallet af opbragte kopivarer er steget med 1000 pct. siden 1998. Jurist og ekspert i international immaterialret Henrik G. Jacobsen fra The IPR Company oplyser, at alle virksomheder med værdifulde produkter eller rettigheder er nødt til at forholde sig aktivt til det kinesiske kopieringsproblem. »Det handler primært om at lave "damage control", idet man ikke kan forestille sig at kopiproblemet fuldstændigt kan elimineres. Man kommer i denne forbindelse langt med "rettidig omhu", idet kopister jo også er erhvervsfolk, som altid vil forsøge at minimere deres økonomiske risici. Det vil sige, at de hellere kopierer en anden virksomhed end den, der beskytter sig godt, og et andet produkt end det velbeskyttede« siger Henrik G. Jacobsen. Dansk politi beslaglagde i august tre store lastvognsfulde med 17 tons kopier af Global knive og 5000 PH-lamper. I forbindelse med aktionen varetægtsfængslede politiet tre og sigtede yderligere syv personer for at arrangere importen. Efterforskningen er imidlertid mørkelagt, og flere danske designvirksomheder har formentlig af denne grund ikke ønsket at udtale sig til denne artikel, heriblandt Louis Poulsen."
Af Thomas G. Svaneborg
Erhvervsbladet, 27 September. 2005
"Vælg din rådgiver med omhu
Kina-outsourcing. Den store interesse blandt danske virksomheder for Kina som outsourcing-land, har affødt et marked for danskere, der gerne vil give råd om Kina. Men det er en broget skare med varierende kompetencer. Ambassaden i Beijing opfordrer til, at man vælger rådgiver med omhu og Center for Underleverandører advarer ligefrem mod brådne kar.
Firmaer, der planlægger at outsource til Kina, skal man ruste sig til en god portion kritisk sans. Ikke bare i forhold til potentielle partnere i Kina. Men også når man skal se efter en dansk Kina-rådgiver. - Det er rigtig mange brådne kar i branchen og jeg vil absolut ikke bruge en kina-rådgiver, som jeg ikke har fået anbefalet først, siger direktør Peter Aarøe Rasmussen, Center for Underleverandører. Kina-rådgiver Steen Donner, Dansk Industri, tror også man skal være forsigtig. - Der er mange danske virksomheder som ikke får lavet et tilstrækkeligt forarbejde inden de beslutter sig for at outsource, og de kommer nemt i kløerne på de brådne kar blandt rådgiverne. Der er et hav af dem og jeg ved ikke hvor gode de er. - Nogle har kun været i Kina to gange og nedsætter sig derpå som rådgiver, siger Steen Donner. Både han og Peter Aarøe Rasmussen anbefaler, at man sikrer sig, at rådgiveren har en god baggrund, at han har mangeårig erfaring med markedet og at han kan stille med gode referencer.
Hos det danske konsulat i Beijing, Kina, bekræfter Thomas Kristensen, at der kommer stadig flere folk, der vil rådgive. - Det er klart, at den store interesse for Kina har skabt et marked, men det er en rigtig god ide, at se sig godt for, inden man vælger rådgiver, siger Thomas Kristensen. Konsulatet mærker dog ikke nogen nedgang i deres egne rådgivningsaktiviteter. - Vores kongekrone kan stadig åbne døre visse steder i Kina, siger han. Han vil gerne give følgende rådgiverfirmaer sin anbefaling: Asia Base og [The] IPR Company."
Af Helen Siegumfeldt
Jyllandsposten, 19. september 2005
"Kopiprodukter har store konsekvenser for indtjeningen
Dansk duo med Kina som speciale klar med rådgivning af virksomheder.
Kina er ofte alt andet end let adgang til billig arbejdskraft og et vildt voksende marked med store indtjeningsmuligheder. For mange virksomheder er Kina blevet et mareridt, fordi deres produkter bliver kopieret og solgt til spotpriser på verdensmarkedet, hvor op imod 10 pct. af handlen er med kopivarer. Også danske virksomheder skades økonomisk og risikerer at miste markedsandele, mener det nystartede The IPR Company, der i øjeblikket markedsfører sig med et tilbud om at hjælpe virksomheder, der står magtesløse over for kopier. Bag selskabet står den tidligere LEGO-jurist Henrik G. Jacobsen og cand. merc. Karin Beukel, der begge har speciale i kinesiske forhold. De to tilbyder virksomheder en bred rådgivning inden for det immaterialretlige beskyttelsesområde på alle trin i værdikæden. De to beskæftiger sig især med præventive beskyttelsesstrategier og retssagsrådgivning i krænkelsessager. »The IPR Company kommer med helt nye tilbud og unik viden til de dele af erhvervslivet, der enten ønsker at forbedre sin immaterialretlige beskyttelse eller er nødsaget til at gå ind i kampen mod kopiprodukter. Vi mener at have skabt nogle unikke, vidensbaserede produkter, som henvender sig til enhver form for ordreproducerende eller produktudviklende virksomhed, som enten risikerer eller allerede har oplevet deres produkter kopieret,« siger Henrik G. Jacobsen, der slår fast, at langt de fleste kopiprodukter på verdensmarkedet stammer fra Kina. »Tendensen er, at stort set alle produkttyper, der kan omsættes med blot en mindre fortjeneste, ultimativt vil blive kopieret - uanset om originalproduktet sælges på det kinesiske marked eller ej,« siger Karin Beukel. »Vi mener, at behovet for at beskytte sig efterhånden eksisterer på alle niveauer af dansk erhvervsliv. Desværre opdager de fleste virksomheder først dette, når kopier af deres originale produkter kommer væltende ind over grænserne,« fortsætter hun."
Af Thomas G. Svaneborg
News2Biz China,
5. september 2005:
"Nyt dansk firma rådgiver om kopi-beskyttelse
COPYCATS 1 Et nyt dansk firma, The IPR Company, vil hjælpe vestlige virksomheder med at forebygge og afhjælpe problemer med kopiering, især i forhold til Kina,hvor en kedeligt stor andel af verdens copycats holder til. Bag firmaet står økonomen Karin Beukel og IP-juristen Henrik G. Jacobsen, der tilsammen har stor erfaring med Kina-entry og beskyttelse af immaterielle rettigheder, retssagshåndtering og problematikker omkring kopiering. "Vi er et rent rådgivningsfirma mellem to stole, nemlig advokatbistand og agent- og varemærkebranchen," siger Henrik G. Jacobsen til news2biz. Hankommer fra en stilling i danske LEGO, hvor han bl.a. havde ansvar for sagen, da legetøjsfirmaet under stor mediebevågenhed vandt en retssag over den kinesiske producent COCO i 2003 (se nr 13 side 3). Karin Beukel har tidligere drevet firmaet Kinakopi (se nr 35 side 6), som The IPR Company er en afløser for og videreudvikling af. Hvordan vil vi beskyttes? The IPR Companys målgruppe er virksomheder med egen produktudvikling, som har brug for at lægge en overordnet beskyttelsesstrategi mod kopiering. "Mange virksomheder beskytter sig med patent, men der er også en række andre muligheder. Hvis der er tale om business to business-virksomheder, kan man f.eks. lave emballage, som kan beskyttes på anden vis end produktet kan. I Kina er der flere metoder, som ikke er så dyre," siger Henrik G. Jacobsen. Samtidig yder IPR Company også rådgivning, når skaden er sket. "Vi forestiller os, at vi går ind som et ad hoc IPR team, både i virksomheder, der er nye på området, og i virksomheder, der har IPR-afdelinger i forvejen, men trænger til et nyt helikopterperspektiv," forklarer juristen. Op til 10% af alle varer er kopier The IPR Company anslår, at kopiering udgør op til 10% af verdenshandlen, svarende til 7-800 mia EUR årligt. Inden for legetøj står kopi-produkter for 12-15% af verdenshandlen, hvoraf Kina står for 70-75% - en andel der ifølge Henrik G. Jacobsen også er realistisk inden for andre brancher. "Men også brancher med mindre avance - f.eks. batteriproducenter, der blot tjener 4 DKK per batteriæske - oplever at blive kopieret. Og selvom problemet er stort i Europa, så oplever også asiatiske virksomheder at blive kopieret," understreger Henrik G. Jacobsen. The IPR Company, har ingen ansatte i Kina, men samarbejder med kinesiske advokater og trækker på et netværk af kinesiske kontakter inden for erhverv og embedsværket." Vi har talt med Henrik G. Jacobsen HGJ@theiprcompany.com
In English:
"New Danish firm advises on protection against piracy
COPYCATS 1 A new Danish firm, The IPR Company, is to help western companies prevent piracy and assist with problems related to the copying of products, especially as this relates to China, where a great many of the world's copycats are holed up. Behind the firm are the economist Karin Beukel and the IP lawyer Henrik G. Jacobsen, who have great experience in setting up in China and in the rotection of incorporeal rights, legal proceedings and problems concerning copying. "We are a purely advisory company that falls etween two stools, ie legal assistance and the representative- and trademark branch," says Henrik G. Jacobsen to news2biz CHINA. He comes from a post at Danish LEGO, where among other things he was responsible for the case in 2003 when, under the close scrutiny of the media, the toy company won a ruling against the Chinese producer Coco. Karin Beukel formerly ran the firm Kinakopi(see no 35 page 6), which The IPR Company is a replacement for and a further development of. IPR Company's target group comprises companies with their own product development that need to form an overriding strategy for protection against copying on the international market. "Many companies protect themselves with patents, but there are also a number of other possibilities. For example, b2b companies can make packaging that can be protected in other wayshan the product," says Henrik G. Jacobsen. IPR Company also provides advice when the damage has been done. "We act as an ad hoc IPR team, both in companies that are new in the field, and in companies that already have IPRbranches, but need a new helicopterperspective," explains the lawyer.
Up to 10% of all goods are copies The IPR Company estimates that copying accounts for up to 10% of world trade, corresponding to EUR 7-800bn per annum. In the toy branch, copyproducts account for 12-15% of world trade. Of this amount China accounts for 70-75% of the copied products. "But sectors with smaller profits – eg battery producers, which only earn DKK 4 per box of batteries - are also affected by piracy. And although the problem is serious in Europe, no one gets off the hook. Asian companies are also victims of piracy," stresses Henrik G. Jacobsen. The IPR Company has no employees in China, but does co-operate with Chinese lawyers and draws on a network of Chinese contacts in business and the public administration."
COPYCATS 2 Danske møbelproducenter plages af kopiering, især fra Kina. Fra 2003 til 2004 blev omfanget af konfiskerede kinesiske kopivarer ifølge brancheforeningen Dansk Møbelindustri tredoblet i Danmark. Det sætter foreningen nu fokus på ved et medlemsseminar på Hindsgavl Slot i Middelfart den 29. oktober. "Vi har allieret os med nogle rådgivere, der kan kaste lys over, hvordan vi kommer uvæsenet til livs," siger Niels Buhl, informationschef i Dansk Møbelindustri, til News2biz China. På seminaret vil en række eksperter, heriblandt Karin Beukel, der netop har startet firmaet The IPR Company med juristen Henrik G. Jacobsen (se ovenfor) fortælle om de juridiske og forretningsmæssige muligheder, der er for at beskytte sig imod kopiering. Konferencen er forbeholdt medlemmer af dansk Møbelindustri."
Berlingske Nyhedsmagasin, 2. September 2005
"… Solstrålen Lego
Det lykkes meget sjældent at rejse anklager og retsforfølge kopisterne. Ifølge European Business Chamber i Kina, blev der i 2003 rejst 45 retssager på baggrund af 37.489 beslaglæggelser. Der findes dog nogle få solstrålehistorier om udenlandske virksomheder, der har vundet retssager over kinesiske kopister, og en af dem er dansk. Den handler om legoklodser, og manden bag hedder Henrik G. Jacobsen. Han forlader i denne uge sin stilling som corporate counsel og IPR-ansvarlig i Lego til fordel for at blive selvstændig i sin nye virksomhed The IPR Company, som han sammen med Karin Beukel (tidligere KinaKopi.dk) har stiftet for at rådgive virksomheder om forebyggelse og bekæmpelse af IPR-krænkelser. Han stod i spidsen, da Lego i 2003 vandt en skelsættende retssag i Kina. For første gang i historien afsagde den kinesiske højesteret en dom, som bekræftede, at det er muligt at opnå beskyttelse af industrielt design i Kina. Desuden var dommen et bevis på, at det under det nuværende retssystem er muligt at håndhæve såkaldt dobbeltbeskyttelse. Det vil sige både designet og selve produktet. Og der er mange måder at beskytte sine produkter på, hvis man bare kender de mange faldgruber og muligheder, mener Henrik G. Jacobsen. Han har på egen krop oplevet, hvor kringlet det kinesiske retssystem kan være og er nu en af de mest erfarne på området i Danmark. “Der er 36 forskellige myndigheder i Kina, der skal håndhæve rettigheder, og derfor kan det være svært at vide, hvor man skal henvende sig, hvis man har et produkt, der er blevet kopieret. Men det bedste er selvfølgelig at forsøge at forebygge, og derfor bør alle virksomheder, der beskæftiger sig med Kina have en IPR-strategi,” siger han. ...."
Af Christina Boutrup
Politikken 1 September 2005
"Dansk firma til kamp mod Kina-kopier
Nyt firma tilbyder danske virksomheder at tage kampen op mod kinesiske kopier.
Ægte eller kopi? Markedet for ulovligt kopierede produkter er vokset så eksplosivt, at forbrugerne alt for nemt risikerer at betale dyrt for billige kopier. Kopimarkedet gør også ondt på en lang række danske virksomheder, der i dag stort set står magtesløse overfor plagiater, der fremstilles til spotpris i f.eks. Kina. Uanset om det er møbler, tøj, musik eller dagligvarer som mad-produkter eller opvaskemiddel strømmer de falske eller kopierede varer ind over grænsen. Legos IPR-jurist gennem mange år, Henrik G. Jacobsen, oplyser, at kopiprodukter i dag udgør mellem syv og 10 procent af verdenshandelen, hvilket svarer til svimlende 700-800 mia. euro om året.
Henrik G. Jacobsen har i mange år forsøgt at dæmme op for Lego-kopier verden over, men er nu gået solo med virksomheden The IPR Company (Intellectual Property Right). Det er et nystartet rådgivnings- og strategifirma, der tilbyder virksomheder rådgivning mod piratkopiering og hjælp til at gennemføre retssager.
»Der er ingen tvivl om, at langt de fleste kopiprodukter stammer fra Kina. Tendensen er, at stort set alle produkttyper, der kan omsættes med blot en mindre fortjeneste ultimativt vil blive kopieret - uanset om originalproduktet sælges på det kinesiske marked eller ej«, siger Henrik G. Jacobsen, der har etableret firmaet sammen med cand. merc. Karin Beukel.
The IPR Company vil både hjælpe virksomhederne med at undgå kopiering og kan også rykke ud, hvis en retssag ikke kan undgås. Selskabet har allieret sig med en række kinesiske advokater, de har tiltro til, men vil også selv deltage i retssager som rådgiver. Og forventningen er, at der vil være et stort marked for det nye selskab.
»Selv om der arbejdes på sagen i Kina, blive kopi-problemet bare større og større«, siger Henrik G. Jacobsen, der indtil videre driver firmaet fra sin private bopæl, men som håber og satser på at markedet vil være så stort, at firmaet kan åbne kontorer i både Danmark og Kina.
Kopiering og krænkelse af immaterielle rettigheder er ikke nyt fænomen- tænk bare på de mange Rolex-kopier, der har været i omløb i årevis. Ifølge Henrik G. Jacobsen giver den kinesiske lovgivning faktisk bedre beskyttelse end i flere europæiske lande. Problemet er bare, at det kniber med håndhævelsen afreglerne.
»Det betyder, at virksomhederne selv skal gøre en indsats for at komme kopieringen til livs. Min erfaring er, at retssystemet fungerer, hvis forarbejdet er grundigt«, siger Henrik G. Jacobsen.
Af Bjørn Lambek
- Fakta: Piratkopiering
De seneste tal fra EU-Kommissionen viser, at markedet for piratkopierede og varemærkeforfalskede produkter er steget enormt.
Tallene, der dækker 2003, viser at tolderne i EU tilbageholdt 100 millioner falske eller kopierede produkter, svarende til en stigning på 18 pct. i forhold til 2002. EU opgør markedsværdien for de beslaglagte kopier til en mia. euro, eller ca. 7,5 mia. kr. Det er specielt piratkopier af spil og legetøj til børn, der vokser eksplosivt, men falske og kopierede fødevarer og spiritus strømmer også ind over grænserne. Ifølge EU er piratkopieret kosmetik og parfumer steget med ikke mindre end 800 pct."
The IPR Company is the first company to serve clients with an interactive EU Customs Application software - an outstanding concept, which has been positively recieved by both Customs authorities and clients.
